Organist ved Kolind – Ebdrup og Skarresø Kirker, Syddjurs provsti, Aarhus Stift

Stillingen som organist ved Kolind – Ebdrup og Skarresø Kirker er ledig med tiltrædelse 1. juli 2022 eller snarest herefter. Stillingen er normeret til 50 %

Organisten skal varetage flg. opgaver: - Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger - Være med til Konfirmand- og minikonfirmandundervisningen - Spille til gudstjeneste på Frejasvænge - Arrangere koncerter og musikgudstjenester - Spille til fællessange til sogneaftener og sangaftener

Kolind – Ebdrup og Skarresø sogne er kendetegnet ved et godt menighedsliv med flere forskellige aktiviteter og en velsyngende menighed.

Vi forventer, at du - har indsigt og forståelse for kirkens liv og kirkemusikkens tradition og fornyelse - har gode samarbejdsevner - har lyst til at deltage i menighedens liv

Vi kan tilbyde - et godt arbejdsklima - mulighed for god afløsning - gode samarbejdspartnere - gode instrumenter

Kirkernes orgler: - Kolind Kirke: Bruno Christensen 1993 på 10 stemmer + pedal - Ebdrup Kirke: Ældre bevaringsværdigt nyrenoveret orgel på 4 stemmer - Skarresø Kirke: Frobenius orgel 2005 på 6 stemmer + pedal

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker ved Kolind-Ebdrup og Skarresø sognes Menighedsråd, Kapelvej 1, 8560 Kolind.

Ansættelse af en kirkemusiker er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil for PO/KMOK-organister være omfattet af Organistoverenskomsten mellem Kirkeministeriet og CO10 og vil for DOKS-organister være omfattet af Protokollat til overenskomst for akademikere i staten mellem Kirkeministeriet og AC.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 289.853 kr. – 423.631 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 297.285 kr. (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt 22.341,85 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. OK tillæg på 963,99 kr. (nutidskroner).

Årslønnen for ansøgere med uddannelse som kirkemusiker med orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 312.150 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 327.964 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 31.641,50 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på 323.492 kr. – 394.182 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.621,62 kr. – 64.643,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Nærmere oplysninger omstillingen kan fås ved henvendelse til: fmd. Søren Rønde Hansen på tlf. 29 43 69 61, eller kontaktperson: Gunnar Kolind på tlf. 86 37 26 81. Ansøgningen med relevante bilag sendes til 8178fortrolig@sogn.dk senest d.31.maj 2022

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 24 Se mere om kirkerne på www.kolindkirke.dk