Organist ved Tamdrup, Nim, Underup og Føvling kirker
Stillingen som organist ved Tamdrup pastorat er ledig og ønskes besat snarest muligt. Stillingen er på 23 timer i ugentligt gennemsnit med korledelse eller 18 timer ugentligt uden korledelse. Ansøgere bedes angive om man søger stillingen med eller uden korledelse.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder herom. Der forventes ansættelse i henhold til samarbejdsaftale i Tamdrup pastorat.
Pastoratet består af tre små og et større sogn med fire kirker, hvortil der er fælles ansatte. Vi søger en organist, som er imødekommende, fagligt dygtig, samarbejdsvillig og som har lyst til at tage del i og bidrage til vores fællesskab i og omkring vores kirker.
Udover gudstjenester har vi en række aktiviteter f.eks. børnegudstjenester, konfirmandaktiviteter, højskoledage, senioreftermiddage, plejehjemgudstjenester m.v. Endvidere har vi i 2022 etableret et børnekor i Tamdrup, som vi ønsker at videreføre og udvikle.
I pastoratet er ansat to organister, der i samarbejde deler arbejdsopgaverne mellem sig. Tjenesten er placeret både på hverdage og i weekenderne.
Vi ønsker af dig, at du:
- Har forståelse for kirken som arbejdsplads
- Kan spille traditionel kirkemusik
- Har lyst og evne til at spille et bredt repertoire
- Kan samarbejde med mennesker i alle aldersgrupper
- Du har lyst til at arbejde med børnekor (en forudsætning, hvis du søger stillingen på 23 timer)
- Er udadvendt og vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med menighedsrådene og de øvrige medarbejdere
I tre af kirkerne findes et mindre orgel med ét manual med 4-5 stemmer og pedal med én stemme (subbas 16) samt nyere keybords.
I Tamdrup kirke findes et Markussen orgel fra 1974 med 16 stemmer samt et dejligt Schimmel flygel fra 2016.
Du er velkommen til at prøve vores instrumenter efter aftale med vores gravere
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Læs mere her
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien