Organist ved Vetterslev og Høm kirker
Stillingen som organist ved Vetterslev og Høm kirker er ledig til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter. Stillingen er med en beskæftigelsesgrad på 15 timer pr. uge.
Vi søger en dygtig og engageret organist, der ønsker at bidrage til menighedens liv og det gode og positive samarbejde med menighedsråd, præst og øvrige ansatte.
Arbejdsopgaverne består, ud over kerneopgaverne med gudstjenester og kirkelige handlinger, bl.a. i planlægning og afvikling af koncerter, musikgudstjenester og andre arrangementer med mulighed for at præge kirkelivet og egne opgaver inden for stillingens rammer. Lejlighedsvis deltager organisten i konfirmand og minikonfirmandarbejdet i mindre omfang.
Hvis der er interesse og forudsætninger for det, så kan stillingen eventuelt kombineres med korledelse af et eksisterende voksenkor og/eller opstart og ledelse af et børne-/ungdomskor. Se eventuelt opslag på korlederstillingen på vores hjemmeside.
Vi ønsker en udadvendt og positiv organist som gerne vil tage ansvar for det musiske og samtidig vægter vi fleksibilitet højt, både musikalsk og personligt. Vi synger gerne fra tillægget 100 salmer og er åbne for menighedens ønsker. Vi vægter musikken højt i vore gudstjenester, og ser organistens rolle som bærende for gudstjenestens flow og fællesskabet i salmesangen.
Vi holder gudstjeneste på skift i vores to kirker, og har som hovedregel kun én gudstjeneste om søndagen. Orglerne kan beses og afprøves i dagtimerne ved henvendelse til graverne ved kirkerne og ansøgeren er velkommen til at kontakte sognepræst Conni Gosmer Schmidt på tlf. 2979 3053 eller Menighedsrådsformand Poul Nielsen på tlf. 4083 4813 for ydereliger information om stillingen.
Aflønning i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 2. januar 2023.
Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes ar finde sted i uge 2.
Se det fulde opslag på menighedsrådets hjemmeside hhtps://www.vetterslevoghoemkirker.dk
Ansøgning med relevante bilag kan sendes på mail til 7373fortrolig@sogn.dk eller post til Conni Gosmer Schmidt, Vetterslev Bygade 27, 4100 Ringsted.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien