Organistvikar til Åby Sogn i Åbyhøj

Er du en alsidig kirkemusiker med lyst til at skabe musik i tæt samspil med andre? Leder du efter en stilling, hvor du kan udfolde dig på orgel, klaver og andre instrumenter? Så er det måske dig, der skal være med til at forme vores musikliv.

Vi søger en organistvikar og rytmisk kirkemusiker til en deltidsstilling på gennemsnitligt 15-20 timer ugentligt. Musik er en bærende del af vores fællesskaber, og vi leder efter en engageret kirkemusiker, der vil bidrage til gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer.

Vi leder efter dig, som

  • er uddannet organist og spiller på et solidt fagligt niveau
  • meget gerne mestrer flere instrumenter
  • har lyst til at vikariere for vores fuldtidsorganist og til at indgå i samarbejder om udvikling af kirkemusikken
  • er åben for at spille udenfor koralbogen på både orgel og flygel – og meget gerne andre instrumenter med et repertoire tilpasset en bred aldersgruppe
  • vil bringe din erfaring i spil og fx bidrage med rytmiske elementer ved udvalgte gudstjenester
  • ønsker at indgå i et arbejdsfællesskab, deltage i fællesmøder og vægter et godt arbejdsmiljø

Kirkemusikken i bevægelse

Stillingen er til dig, der ønsker at arbejde fleksibelt og at indgå i et inspirerende miljø. Musikteamet består af dig og vores fuldtidsorganist – og I planlægger sammen dine arbejdstider/dage for ½ år ad gangen. Du er fast vikar, når organisten holder ferie, friweekender, fridage og ved sygdom.

Dine opgaver er at spille orgel og klaver ved kirkelige handlinger og arrangementer i sognet. Du kommer også til at arrangere musikgudstjenester, og vi er åbne for at sammensætte dine opgaver, så du bedst muligt kan bringe din erfaring i spil.

Vi tilbyder:

  • varierede gudstjenesteformer og gode rammer om kirkemusikken
  • et inspirerende musikalsk miljø med stor spændvidde fra klassiske salmer til moderne toner
  • fleksibilitet – du planlægger din arbejdstid i tæt samarbejde med vores fuldtidsorganist
  • gode instrumenter – vi råder over 2 orgler, 2 flygler, 3 akustiske klaverer, el-klaver og el-bas
  • et engageret fællesskab med dygtige kolleger og frivillige
  • mulighed for at præge stillingen – vi er åbne for dine idéer og kompetencer

 

Om Åby Sogn
I Åby Sogn er der højt til loftet – både billedligt og bogstaveligt. Vi arbejder aktivt og synligt i og udenfor kirken og fornyr os uden at miste traditionen. Vi møder mennesker, hvor de er, og udvikler vores aktiviteter i takt med sognets behov. 

 

Du bliver en del af et velfungerende arbejdsfællesskab med én fuldtidsorganist, fire præster, en daglig leder, tre kirke- og kulturmedarbejdere, to kirketjenere samt kirkegårdspersonale, der passer sognets to kirkegårde. Hertil kommer vikarer, korister og deltidsansatte medhjælpere. Ca. 140 frivillige er engageret i sognets liv og aktiviteter. 

 

Åby Sogn er i vækst og tæller i dag omkring 13.000 indbyggere. Vi har to kirker: Åbyhøj Kirke og Gl. Åby Kirke. I forbindelse med Åbyhøj Kirke ligger Åby Sognegård med kontorfaciliteter og mødelokaler. 

 

Ansøgning og kontakt
Stillingen er på deltid og ønskes besat pr. 1. september 2025, hvor vores nuværende organistvikar/kirkemusiker går på pension og vores nuværende fuldtidsorganist går på efterløn. Derfor er begge stillinger i opslag. 

Det endelige timetal fastlægges efter ansættelsessamtalerne og er afhægigt af kvalifikationer og opgavesammensætning. Notér gerne i din ansøgning, hvor mange timer, du kan arbejde ugentligt.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag samlet i én samlet fil til: 8122fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfristen er den 19. maj 2025 kl. 23.59. 

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning, er du velkommen til at kontakte daglig leder Margrethe Vejs-Petersen på manv@km.dk eller telefon 51 38 22 05.

Datoer:

Prøvespil: 3. juni
Første samtalerunde: fredag 6. juni
Anden samtalerunde: uge 25 

Vi glæder os til at høre fra dig!