Pædagog til Børnehuset Elnasminde 32-37 timer

Brænder du - lige som os - for at arbejde med høj faglighed og fokus på kerneopgaven i et dagtilbud, hvor der er engagement, god stemning og hvor humor og glæde fylder meget i hverdagen?

Hvis dette lige er dig og du vil være en del af vores dygtige team, så send os din ansøgning sammen uddannelsesbevis via linket.  

Vi er en 0-6 års institution og har 90 børn. Børnehuset Elnasminde ligger i et naturskønt område tæt på sø og skov i udkanten af Stensved. Vi har en stor naturlegeplads og vores egen skov.
Vi søger en ny kollega – en pædagog der er fleksibel og kan arbejde i hele huset.

Børnehuset Elnasminde tilbyder en åbningstid fra kl. 6.00-17.00 og vi har åbent på lukkedage.

Vores forventninger til dig

  • Du har glæde ved at være samme med børnene
  • Du har en positiv indstilling, smitter med din energi og bruger gerne humor i det relationelle samspil
  • Du har kendskab til ICDP og narrativ praksis
  • Du ser vigtigheden af et godt forældrepartnerskab.
  • Du har både faglig og personlig gennemslagskraft, overblik og overskud
  • Du har handlekraft på egen hånd, kan tage initiativ og samtidig er en fleksibel teamplayer
  • Du er glad for udeliv - natur, krop og bevægelse – uanset vejr
  • Du kan bruge din faglighed både skriftligt og mundtligt
  • Du kan arbejde målrettet og målstyret i forhold til de styrkede læreplaner

Vi tilbyder dig

  • En positiv personalegruppe med fokus på trivsel, der har et lavt fravær
  • Engagerede forældre og forældrebestyrelse
  • Et hyggeligt børnehus med en stor og velindrettet naturlegeplads med egen skov og en gammel frugthave

Vi værdsætter:

  • Aktive børn - der har gode muligheder for at bruge deres krop og få pulsen op
  • Nærvær - ro og fordybelse. Prioriterer den helt nære omsorg og at være nede i tempo
  • Relationer – ligeværd. Følger børnenes spor, inddrager børnenes perspektiver og skaber stjernestunder i børnenes hverdag
  • Humor – og glæde, det skal være sjovt for børn og voksne
  • Fantasi – sange, rim/remser, eventyr og teater
  • Rytme – forudsigelighed, genkendelighed
  • Udeliv – natur, årets gang, børns leg
  • Traditioner – årets gang med arrangementer
  • Forældrepartnerskab 
  • Høj faglighed - planlægning, dokumentation, refleksion, evaluering og udvikling.

Ansættelse er med start den 1. februar eller 1. marts 2022.

Aflønning og ansættelse
Efter gældende overenskomst  

Ansøgningsfrist
Torsdag den 7. januar 2022

Ansættelsessamtaler
Finder sted i uge 2

Yderligere oplysninger kan fås hos leder Dorte Them mobil: 22 29 35 15