Pædagogisk medhjælper til Børnehuset Mejemarken
Har du lyst til at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn i en institution, hvor arbejdsmiljø er vigtigt? Er du engageret og brænder for 0-6 års pædagogik, så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger pr. 01.02. 2022, en pædagogisk medhjælper til Spætteafdeling 2-3 år, men du skal være indstillet på at kunne træde til i hele huset ved behov.
Ansættelse hurtigst muligt, dog senest 1.02 2022.
Vi er en integreret institution med op til 115 børn, fordelt på fire afdelinger, hvoraf de 32 børn er i vores Spætteafdeling.
Vi arbejder med udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børnene, hvor vi ønsker at skabe meningsfulde fællesskaber for alle børn. Ligeledes har vi fokus på barnets nærmeste udviklingszone i alle dagligdagens aktiviteter og pædagogiske rutiner mhp. at gøre barnet selvhjulpent, socialt og livsdueligt.
Vi tilbyder:
- Nogle dejlige børn.
- Kollegaer, der løfter i flok, er synlige og tager ansvar for børnenes læring og udvikling.
- Kollegaer, der er faglig engageret og skaber god stemning i huset.
- Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, hvor der er en god omgangstone, hvor alle bidrager til en tryg og god atmosfære.
- Nogle aktive kollegaer med plads til forskelligheder, hvor der vises tillid, respekt for hinandens forskelligheder.
- Flere i personalegruppen har kendskab til ICDP.
Vi forventer, at du:
- Kan indgå i tæt samarbejde med kolleger og daglig leder
- Kan tage medansvar for det enkelte barns og børnegruppens fortsatte udvikling,
- Har et positivt menneskesyn og er venlig, smilende og imødekommende.
- Kan bevare roen og være i pressede situationer.
- Kan føre dialog og møde andre med nysgerrighed, tillid og med respekt for den eksisterende kultur.
- Har fokus på det konstruktive forældresamarbejde, i dagligdagen.
- Er fleksibel ift. mødetider – vi dækker en åbningstid fra kl. 6.30-16:45/fredag kl. 6.30-16.00.
Vores institution ligger tæt ved by og skov, i skønne omgivelser.
Vi benytter vores lokalområde meget.
Ansøgningsfrist: 04.01. 2022 kl.12:00
Vi holder samtaler 19.01 2022 fra kl. 12:00
Du er velkommen til at kontakte leder Susanne Hansen på tlf. 55364560 eller på saha@vordingborg.dk hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig.