Partnership Manager
Har du erfaring med hospitality? Vil du være med til at udvikle partnerskabsrelationer og hospitality til danske virksomheder? Live Nation søger en Partnership Manager, som udover at opsøge nye partnere vil fungere som KAM. Du får ansvaret for hele salgsprocessen fra etablering af kundekontakt til kontraktunderskrivelse til den daglige dialog med partnerne.
Dit fokus vil være koncentreret omkring Live Nation Hospitality aftaler.
Som Partnership Manager skal du i tæt samarbejde med det kommercielle team løfte følgende ansvarsområder:
- Opsøgende kontakt til potentielle nye partnere. Du udarbejder tilbud, forhandler og lukker aftaler og har en KAM rolle i hele salgsprocessen. Nøglepersoner fra det kommercielle team inddrages, når det er relevant
- Tæt samarbejde med kollegaer i det kommercielle team med henblik på at levere best-in-class partnership mangement og sikre udvidelse og fornyelse af partnerskaber
- Etablere nye initiativer og maksimere både de økonomiske og ikke-økonomiske leverancer af partnerskabet
- Sikre at partnerskaber monitoreres og evalueres, således at de opstillet målsætninger indfries og partnerskabet kommer bedst mulig fra start
- Bidrage til at løfte andre projekter i teamet, hvor der måtte være behov
Den ideelle kandidat til stillingen har følgende profil:
- Dokumenteret relevant erfaring med salg og hospitality
- Evner at kommunikere med personer på alle niveauer i en virksomhed. Fra frontpersonale til ledelse
- Solid erfaring med kommunikation og evner at formidle løsninger og muligheder
- Erfaring med forhandling og samarbejde med interessenter på corporate niveau
- Ambitiøs, resultatorienteret og kan selvstændigt lede og drive et forretningsområde
- Evne til at skabe sammenhæng mellem det strategiske niveau og dag-til-dag aktiviteter
Dine styrker og kompetencer:
- Positiv og udadvendt med stærke sociale kompetencer
- Har et drive der gør, at du arbejder hurtigt og effektivt
- Begår dig flydende i skrift og tale på dansk og engelsk, arbejder rutineret i Outlook og Excel
- Styr på detaljerne
- Du er et godt menneske, som trives i menneskelige relationer
- Du bliver ikke skræmt af, at der er højt til loftet og store armbevægelser – og meget fart på i perioder
- Lyttende og lærenem
Hvad kan Live Nation tilbyde dig?
Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Du vil referere direkte til Live Nations CCO, Maria Prior.
Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link, dog senest 18. februar 2022. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Stillingen ønskes besat senest 1. april 2022 og er en fuldtidsstilling på vores kontor i København.
Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment-oplevelser. På verdensplan bliver det til + 40.000 årlige koncerter, +100 festivaler og mere en 500 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL, festivalen på Refshaleøen og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet, med begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.