People’s søger kreativ grafiker

Har du næse for markedsføring og øje for visuel historiefortælling
og er du bedste ven med InDesign?

Forlaget People's søger grafiker.

Forlaget People’s er et forlagshus for tidens store historier, forfattere og formidlere. Vi udgiver på tværs af flere medieplatforme og er en del af Storytel, en af verdens største streamingtjenester for digital litteratur.

Vi søger lige nu en skarp grafiker, som skal arbejde med vores fantastiske historier.

 

Dit ansvar

•  Layout og grafisk opsætning af digitalt marketingmateriale, gerne med animationer

•  Udarbejde iøjnefaldende og effektive digitale annoncer (bannere, displays, SoMe-opslag m.m.)

•  Layout og grafisk opsætning af printgrafik (annoncer, bogmærker, plakater, bannere m.m.)

•  Layout og grafisk opsætning af salgsmaterialer (kataloger, lanceringsplaner m.m.)

•  Layout og grafisk opsætning af messematerialer (skilte, programmer, udstillingsmateriale)

•  Layout og produktionsstyring af merchandise (muleposer, emballage m.m.)

•  Versionering og layout af lydbogsforsider

•  Udarbejde kampagne-look for en titel eller forfatterskab på tværs af digitale og analoge platforme

•  Billedbehandling og -redigering

•  Prepress – klargøring af printmateriale til tryk

 

Dig

Du er en blæksprutte, der godt kan lide at dine grafiske arbejdsopgaver veksler mellem print og digital. Og du synes det er fint, det ene øjeblik at gøre et stilladsbanner klart til tryk, og i næste er du begravet i animationer til et banner på Politiken.dk.

Du har et klart blik for målgrupper og forstår hvordan grafisk design kan engagere – både digitalt og på print.

Du elsker kombinationen af at arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs. Og du kan sikkert også nikke til tanken om, at ideerne opstår i dit hoved og videreudvikles med dine kolleger.

Du er vant til at styre og prioritere mange forskelligartede opgaver.

 

Den perfekte kandidat

•  Er uddannet grafiker

•  Mestrer både digital og print

•  Har 2-4 års erfaring fra en lignende stilling – måske fra bureau

•  Er superbruger i Adobe-pakken (InDesign, Illustrator, Photoshop, AfterEffects)

 

Vi tilbyder

Vores kultur er uformel, men også ambitiøs og engageret, og du kommer til at arbejde tæt sammen med 25 dygtige kolleger. Vi har et nært samarbejde med Storytel/Mofibo, som vi deler hus og ejer med.

Interesseret?

Så skriv til chef for salg, marketing og PR; Nicole Bellaiche på nicole@peoplespress.dk

Send din ansøgning i én samlet PDF med en kort ansøgning og dit CV, inklusiv ansvarsområder, opnåede resultater og portfolio senest den 14. marts 2022.