Produktionsleder til DR Koncerthuset med fokus på rytmisk koncertproduktion

DR Koncerthuset søger en erfaren produktionsleder med kendskab til den rytmiske branche og med særlig tæft for administrative og tilrettelæggende opgaver. Der arbejdes primært med de turnerende Pop/Rock-bands og artister og beslægtede genrer indenfor det rytmiske segment.

Produktionslederens primære opgave består i ansvar for overordnet produktionsplanlægning (pre-produktion) og lejlighedsvis afvikling (produktionsledelse) af DR Koncerthusets rytmiske program. Produktionslederen kommer til at indgå i et nært team, der arbejder med de rytmiske koncerter, men bliver også en del af et større tværgående produktionslederteam som varetager DR Koncerthusets mange arrangementer, herunder koncertproduktion, medierettede produktioner, børn og unge aktiviteter, konferencer, interne arrangementer m.m.

Stillingen efterspørger især planlæggende og produktionsnære kompetencer indenfor rytmisk musik med skiftende turnerende bands og artister, og produktionslederen vil i det daglige arbejde tæt sammen med, og have adgang til, stærke tekniske kompetencer.  

Udover pre-produktion og lejlighedsvis koncertafvikling indgår arbejdet med produktionsbudgetter, økonomiopfølgning, koordinering og planlægning af teknisk mandskab og freelance afviklere, teknisk udstyr (lyd, lys og AV), faciliteter, catering, produktionsinventar, tour logistik m.m.

Produktionslederen skal understøtte den programansvarlige administration, og sammen med sine nære kollegaer sikre en helhedsorienteret drift af området.

Vi ser for os en tydelig, handlekraftig og empatisk holdspiller, som er struktureret og stærk på kommunikation og med stor lyst til at forløse Koncerthusets potentiale indenfor den levende, rytmiske musik og koncertproduktion.

Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med start d. 15-08-2022.

Ansøgningsfrist er senest 27 maj – Der afholdes samtaler løbende.

Ansvar og opgaver:

  • Tilrettelæggelse/pre-produktion af det rytmiske repertoire
  • Kommunikation og forhandling med eksterne koncertarrangører og samarbejdspartnere inden for den rytmiske musikbranche
  • Vidensdeling og overlevering af produktionsplaner
  • Udarbejdelse af produktionsbudgetter
  • Økonomiopfølgning
  • Facilitering og sikring af honorar- og fakturabestillinger og betalinger.
  • Booking af koncertfaciliteter, inventar, og teknik i DR Koncerthuset
  • Sikre myndighedsgodkendelser og brandsikkerhed i pre-produktionsfasen?
  • Lejlighedsvis Koncertafvikling.
     

Vi forventer, at du:

  • har dokumenteret erfaring med rytmisk koncertproduktion
  • har sans for og evner at skabe overblik, og facilitere samarbejde  
  • er systemisk og en naturlig interesse for at optimere processer og workflow
  • er en stærk og tydelig kommunikator i tale og på skrift på dansk og engelsk
  • er serviceminded og en holdspiller, som er løsningsorienteret og omstillingsparat
  • er god til at omsætte komplekse udfordringer og behov til handling, overblik og beslutning
  • har en åben og imødekommende tilgang til kollegaer og vægter samarbejde højt
  • har forståelse for (og gerne kærlighed til) kreative og kunstneriske processer

Vi tilbyder:

Afvekslende arbejde i et kunstnerisk, ambitiøst og innovativt team, med højt til loftet og forventning om høj professionalisme, dedikation og grundighed
Arbejde med veleksponeret medie- og koncertdrift på højt niveau
En spændende arbejdsplads med mange muligheder

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Produktions og planlægningschef Flemming Bo Nielsen på flbn@dr.dk