Projektleder

Har du forretningsforståelse og erfaring med strategisk brandhåndtering? Og kunne du tænke dig at blive en del af et dedikeret team, der giver DR’s brands, universer og figurer liv uden for DRs platforme?

Har du forretningsforståelse og erfaring med strategisk brandhåndtering? Og kunne du tænke dig at blive en del af et dedikeret team, der giver DR’s brands, universer og figurer liv uden for DRs platforme? DRs brandforlængende enhed DR Salg søger en erfaren projektleder, som kan bidrage aktivt med at bringe DRs figurer og universer ud til børn og voksne gennem musikudgivelser og live-oplevelser.

 

Ansvar og arbejdsopgaver
DR Salg spiller en central rolle i forhold til at give brugere over hele landet mulighed for at komme tæt på DR og vores figurer, universer og brands også uden for de vante rammer på skærmen. Vi udkommer årligt med et bredt udvalg af udgivelser og oplevelser, som alle tjener det formål at understøtte og forlænge brands og universer fra alle DRs platforme ved at aktivere dem og gøre dem tilgængelige gennem bl.a. bøger, musik, merchandise, udstillinger og live-events – og vi sætter en ære i at være til stede i hele landet.

Musik er et højt prioriteret område i vores programmer og i vores strategi i det hele taget, og derfor søger vi en erfaren og dygtig projektleder, som kan give vores aktiviteter på musikområdet endnu mere luft under vingerne. Sammen med resten af teamet af projektledere i DR Salg, skal du sammensætte og håndtere en produktportefølje, der på en gang skaber merværdi for vores brugere og understøtter DRs brand. Specifikt bliver dine ansvarsområder musik og live-aktiviteter. Du kommer til at varetage udgivelsen af vigtige brands som MGP, DMGP og Mini MGP, sange fra DRs populære børneuniverser og titelmelodier og enkelttitler fra DRs øvrige programmer og platforme. Derfor er det selvsagt en fordel, hvis du har erfaring fra musik- og/eller bookingbranchen og god indsigt i rettigheds- og kontraktarbejde på musikområdet. 

Dine primære opgaver vil være:

Håndtering af DR’s musikudgivelser, hvilket især indebærer indgåelse af aftaler med pladeselskaber, artister og rettighedshavere vedr. kommerciel udgivelse af musikken samt håndtering af egne udgivelser via DRs digitale distributør The Orchard.

Derudover vil der være forskellige projektlederopgaver inden for DR Salgs øvrige områder. Dette indebærer bl.a.:

  • I samarbejde med vores kolleger i DR Jura at sikre, at DRs musikkontrakter er udformet bedst muligt, når det gælder sikring af DRs rettigheder og kommercielle interesser
  • Indgåelse og udarbejdelse af aftaler med medvirkende, leverandører og rettighedshavere
  • Ansvarlig for at bevare og styrke DRs stærke relationer til musikbranchen, herunder pladeselskaber, produktionsselskaber, streamingtjenester, artister og rettighedsorganisationer
  • Projektledelse fra A til Å, herunder økonomistyring, tidsplaner og kvalitet
  • Udvikling af produktideer og identifikation af potentiale i tråd med områdets strategi - sammen med øvrige projektledere, andre afdelinger i DR og eksterne samarbejdspartnere

I DR Salg sætter vi samarbejdet med vores kolleger højt og arbejder sammen om mange projekter, ligesom vi lægger vægt på at kunne sparre med hinanden. Det betyder, at du ud over at lede dine egne projekter også vil fungere som sparringspartner for dine kolleger, når der skal udvikles nye tiltag eller bruges ekstra øjne på et design eller en idé. Derudover arbejder vi tæt sammen med DRs øvrige afdelinger, artister og eksterne rettighedshavere for at sikre, at alle vores udgivelser bedst muligt understøtter DRs brands, figurer og universer.

Din profil
Vi leder efter en dynamisk og erfaren projektleder med stærke samarbejdsevner, masser af drive og lige dele kreativ tankegang solid forretningssans. DR Salg er en kommerciel enhed, som med indtægterne fra vores aktiviteter bidrager til finansiering af nye programmer og indhold. Derfor er det vigtigt, at du både kan tænke med, når det gælder udvikling af nye produkter og tiltag, og balancere vores brandforlængende forpligtelser og kommercielle interesser fornuftigt. Har du stor forståelse for – eller oprigtig lyst og evne til at lære om – arbejdet med kontraktmæssige forhold og rettigheder, er du godt fra start.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

- Erfaring med live-aktivitet og booking
- Erfaring med projektledelse inden for kultur- og mediebranchen
- Relevant uddannelse
- Erfaring med og evne til at samarbejde med og håndtere mange interne og eksterne interessenter
- Erfaring med kontrakt- og rettighedsarbejde generelt og musikrettigheder specifikt
- Struktureret tilgang til opgaveløsningen, der gør dig i stand til at overskue flere projekter og opgaver på samme tid
- Lyst og evne til hurtigt at sætte dig ind i fagområder og sammenhænge
- Gode samarbejdsevner og et løsningsorienteret sind

Vi tilbyder

I DR Salg får du mulighed for at arbejde med formidling af DRs største figurer og universer, og du vil få et godt indblik i krydsfeltet mellem medieproduktion og forretning. Du bliver del af en travl og sjov hverdag med et team af dedikerede og dygtige kolleger, hvor tonen er uhøjtidelig, og hvor der både er mulighed for at præge vores eksisterende udgivelses- og produktområde og plads til iværksætterånd og nye initiativer. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren. DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi holder samtaler løbende, og lukker opslaget, når den rette er fundet.

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte projektleder Kristoffer Bang på 26224923 / bkba@dr.dk eller teamleder Niki Robson på nijr@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfristen er d. 18. december 2020.