Projektleder til barselsvikariat

Vi søger en projektleder med strategisk flair, mennesketække og mod på at tænke nyt.

Vi søger en projektleder med strategisk flair, mennesketække og mod på at tænke nyt.

Du har det kølige overblik over vores mange forskelligartede projekter. Du kommunikerer og koordinerer med vores kunder med både varm energi og et skarpt blik for detaljer. Du kan både gentænke, udvikle og facilitere designdrevne, inspirerende og empatiske workshopformater. Du kan sætte et budget sammen og lave et tilbud og du kan følge op uden at være anmassende. Du indtager en afgørende plads i vores arbejdsfællesskab og er klar på at få rykket ved din forståelse af verden – og at rykke til vores. Og ikke mindst er du dybt passioneret omkring at skabe positiv, bæredygtig og inkluderende forandring for en række aktører i bl.a. kunst-, kultur- og livsstilssektorerne.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, er du måske vores kommende projektleder til et tidsbegrænset barselsvikariat, der løber fra 1. marts – 31. december med mulighed for forlængelse.

In futurum er en fem år gammel rådgivningsvirksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem forandringsledelse, strategi- og forretningsudvikling samt thought leadership. Vi arbejder primært med fonde, organisationer, institutioner og virksomheder indenfor kultur, kunst, design/mode, oplevelsesøkonomi og viden. Vi arbejder ud fra en grundlæggende præmis; at vores indsatser, rådgivning og projekter skal være med til at skubbe vores samarbejdspartnere, samfundet eller verden i en mere retfærdig, bæredygtig retning. Derfor er vi gode til at udfordre vanetænkning, til at stille svære spørgsmål, til at udforske det ukendte og til at sy de tre faktorer sammen til opsigtsvækkende strategiske løsninger, forretningsudvikling eller meningsdanneri. Det kræver, at vi sætter os selv i spil – vores identiteter, vores baggrunde, vores erfaring og perspektiver er afgørende dele af vores arbejde. Vi forventer derfor, at du har et sprog for din egen position i verden og at du har både mod, omsorg og vilje til at ikke at gemme dig bag ideer om objektiv viden, økonomiske rationaler eller sådan-gør-vi-bare. For her gør vi oftest ikke tingene som andre. Det skal du ikke bare være med på – det bliver du også en aktiv del af at udforske og forme fremover.

Du kommer primært til at projektlede, drive og biddrage til vores mange projekter fokuseret på strategisk/organisatorisk udvikling af kunstinstitutioner samt større tværfaglige projekter for især kunstbrancherne og designindustrierne. Du har derfor en viden om disse brancher, deres mekanismer og netværk og du har gerne 1-3 års erfaring efter endt uddannelse. Vi arbejder på både dansk og engelsk og det er derfor afgørende at du kan arbejde på begge sprog, både i skrift og tale. Din dagligdag er på vores smukke kontor på Nikolaj Plads - bemærk at det er beliggende på første sal uden elevator- eller kørestolsadgang.

Løn og vilkår efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til Frederik Larsen på +45 2262 9828 på hverdage mellem 9.30-16.00. Ansøgning, CV og eventuelle referencer sendes til job@infuturum.dk.

Da vi er et lille relationsbåret team, vægter vi ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv at ansætte mennesker, vi ikke i forvejen har tætte relationer med.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 21. januar kl. 12.00 og vi afholder samtaler d. 24. januar.