Publikumsudvikling for vokalgruppe i verdensklasse

Vokalgruppen Ars Nova Copenhagen søger en medarbejder, som kan professionalisere og udvikle relationen til ensemblets eksisterende publikum og rekruttere nye loyale koncertgængere og følgere.

Vokalgruppen Ars Nova Copenhagen søger medarbejder til at forny og gentænke vores publikums­relationer. Vi har en ambitiøs målsætning om i de kommende år at øge kendskabet til ensemblet væsentligt blandt mennesker i hele landet. Musikken skal nå bredere ud, og vi søger derfor en person, som kan professionalisere og udvikle vores relation til det eksisterende publikum og rekruttere nye loyale koncertgængere og følgere.

Vi forventer, at du har erfaring fra lignende arbejde, og at du kan kommunikere om klassisk musik på en måde, der skaber og understøtter nysgerrighed, interesse og varige relationer til både vores nuværende publikum og nye publikumsgrupper.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Projektledelse og udarbejdelse af projektbeskrivelser
  • Synliggørelse og markedsføring af Ars Nova og vores koncerter i hele landet og i udlandet.
  • Organisering af møder mellem korsangere over hele landet og sangere fra Ars Nova.
  • Varetagelse af dialogen og samarbejdet med organisationer indenfor korområdet.
  • Varetagelse af samarbejdet med regionale sangkraftcentre.
  • Opbygning af partnerskaber.
  • Fundraising.
  • Evaluering, analyse og dokumentation.

Om dig:

  • Du har en videregående uddannelse inden for kommunikation eller erfaringer, som mod­svarer dette.
  • Du har erfaring med at udvikle en stærk kommunikationsindsats på tværs af platforme.
  • Du interesserer dig for klassisk musik og kan skrive om vokalmusik på en måde, som er overbevisende og engagerende i forhold til både eksisterende og nye publikumsgrupper.
  • Du har sans for den gode historie og ved, hvordan du kan gøre Ars Nova relevant i forhold til aktuelle dagsordener.
  • Du kan producere indhold til alle digitale platforme.
  • Du er en dygtig projektleder.
  • Du er nem at samarbejde med, og du får energi af at være med til at udvikle et fællesskab, du selv bidrager til.

Du kommer til at arbejde for et ensemble, som i mange år har været blandt de førende i verden indenfor sin genre. Vores organisation er lille, så du vil have mulighed for at gøre en forskel for ensemblets udvikling.

Ars Nova arbejder i projekter, og det må som følge heraf påregnes, at mængden af opgaver vari­erer fra uge til uge og fra måned til måned. Vi forventer, at du er i stand til at prioritere dit arbejde i forhold til opgaverne, og at du i rimeligt omfang også er fleksibel i forhold til at allokere din arbejds­tid således, at du er til rådighed, når opgaverne skal løses. Ars Novas kontor er beliggende på Østerbro i København.

Der er tale om en halvtidsstilling (18,5 timer per uge) uden pension. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes til info@arsnova.dk senest onsdag den 19. januar kl. 12. Supplerende oplys­ninger kan fås ved henvendelse til manager Thomas Kiørbye på ovenstående mailadresse eller på telefon 50 38 48 58.