Pulsure.dk søger kombineret grafiker og SoMe manager

Hos Pulsure.dk søger vi en barselsvikar til stillingen som kombineret grafiker og social media manager.

Det er en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse d. 1. februar 2021 og fratrædelse 30. december 2021.

Pulsure.dk er en webshop, som har eksisteret siden 2001, og vi har et solidt tag i markedet inden for elektroniske sportsprodukter som GPS-ure, cykelcomputere, hometrainere og tilbehør.

Vi har i løbet af de sidste tre til fire år oplevet en stadig tiltagende vækst i forretningen, og er således gået fra 5 ansatte til 12 ansatte i dag.

Vi søger en kollega, som skal hjælpe med at optimere og udvikle vores ansigt udadtil. Du vil stå for at udvikle og eksekvere markedsføringsmateriale til både hjemmeside, sociale medier og nyhedsbrev i både billedeform, video og andre grafiske elementer.

Du vil få ansvaret for følgende opgaver:

  • Grafisk produktion af bannere til hjemmeside og produktbilleder
  • Kampagnedesign (Fx Tour De France, Black Friday, jul mm)
  • Design, opsætning og planlægning af nyhedsbreve
  • Produktion af indhold til Pulsure.dk’s Facebook-side og Instagram
  • Integration af content på hjemmeside (test, anmeldelser osv.)
  • Filme, klippe og redigere video til hjemmeside og sociale medier
  • Arbejdsopgaverne er mange og brede, så et køligt overblik, en god sans for planlægning og evnen til at arbejde selvstændigt og tage initiativ er nødvendige egenskaber.

Vi forventer du har kompetencer indenfor:

  • Udarbejdelse af online/offline grafik
  • Photoshop på højt niveau
  • Nyhedsbreve (Vi benytter Mailchimp)
  • Produktion og administration af indhold til Facebook og Instagram konti
  • Videoproduktion og redigering (vi benytter Adobe Premiere Pro)

Du vil få et skrivebord på vores kontor i Horsens, som emmer af iværksætteri, gejst og motivation. Pulsure.dk er en veletableret spiller på markedet, men agerer hurtigt og fleksibelt som en start-up. Bliver der kastet en ny idé på bordet til et morgenmøde, kan vi ofte gå i gang med at implementere den over middag.

Din mening og dine idéer vil blive hørt fra dag ét, og du vil have indflydelse på virksomhedens udvikling og mulighed for at forme fremtiden for Pulsure.dk.

Stillingen er ca. 30-37 timer om ugen (Afhængig af hvad der passer dig bedst)
Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 8 og kl. 16 fra mandag til fredag.

Send os en ansøgning og en kort videopræsentation (max 90 sekunder) af dig selv, hvor du fortæller lidt om hvem du er, og hvorfor du er den perfekte kandidat til jobbet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt  videopræsentation.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

OBS: Personlig aflevering af ansøgninger frabedes. 

Kørekort:

B(Almindelig bil)

Kontaktperson

  • Indehaver
  • Henrik Bisgård
  • Hovednummer: 76748074
  • Email: job@pulsure.dk

Arbejdsgiver

  • Pulsure.dk ApS
  • Gotlandsvej 13A
  • 8700 Horsens
  • Danmark