Redaktionssekretær
Kan du lede en daglig avisproduktion – både digitalt og til print?
Dagbladet Informations strategi tager udgangspunkt i, at Informations kvalitetsjournalistik skal nå så mange som muligt. Vi udvikler det bedst mulige indhold både digitalt og til print, og vi sikrer de bedst mulige betingelser for udbredelsen af Informations journalistik. Og strategien virker.
Dagbladet Information har haft abonnementsfremgang flere år i træk, og nu skal vi tage næste skridt. Derfor søger vi en redaktionssekretær, som både kan lede den daglige produktion af avisen og har solide digitale kompetencer.
Stillingsbeskrivelse
I redaktionssekretariat samarbejder vi på tværs af en række fagligheder om præsentationen og udbredelsen af al Informations journalistik på tværs af platforme. Vi redigerer, sparrer og opsætter tekster til web, app og print. Vi layouter, udvikler grafikker, illustrationer og andre visualiseringer både digitalt og til print. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den digitale forsideredaktør, andre redaktionssekretærer, grafikere, fotografer, journalister og redaktører.
Jobbet består af:
- Ideudvikling og planlægning med skribenter, redaktører, forsideredaktører og publikumsudvikler - til både web og print
- Tekstredigering og opsætning af artikler til web og i InDesign
- Planlægning og produktion af visuelle elementer til både print og web i samarbejde med journalister, redaktører, forsideredaktør på information.dk og grafikere
Vi er engagerede, arbejder hårdt og har det sjovt.
Du er:
- Vant til at lede en daglig avisproduktion til både web og print
- God til at skrive webrubrikker, der skaber både udbredelse og engagement
- God til at bevare overblikket
- God til at tænke i både tekst, grafik og billeder
Der vil være mange vagter, hvor du skal fungere som den avisansvarlige i redaktionssekretariatet. Det indebærer bl.a. ansvaret for morgendagens printavis og printforside, ansvaret for udvikling og igangsætning af grafiske elementer til historierne både på print og digitalt og planlægning af kommende journalistik.
Arbejdet organiseres som turnusordning, så man i gennemsnit har tre arbejdsdage pr. uge med aftenarbejde samt en søndagsvagt cirka hver fjerde uge. Der vil også være enkelte uger, hvor man har dagsvagter. Trods skiftende arbejdstider tages der hensyn til individuelle behov i vagtplanlægningen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nyhedschef Claus Overgaard Knudsen på cok@information.dk og tlf. 4040 8072.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Information og Dansk Journalistforbund. Tillidsrepræsentant er Anita Brask Rasmussen, som kan kontaktes på abr@information.dk og tlf. 2293 2563.
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "søg stillingen". Vedhæft gerne eksempler på digitale produktioner samt evt. eksempler på printprodukter, du har lavet og er stolt af.