REPORTER TIL FØRENDE MEDIE I KØBENHAVN

Du er journalist med et stærkt og veludviklet nyheds-gen, kan rykke hurtigt og servere en klar vinkel. Du er skarp både i telefonen og ude i marken, helt bogstaveligt forstået, og har lyst til at prøve kræfter i et mediehus, der sætter en pris på levende journalistik.

I så fald kan du meget vel være den reporter, vi søger til et vikariat på LandbrugsMedierne frem til udgangen af august.

Din stol og din skærm står i hjertet af København, hvor du kommer til at være med i et nyheds- og baggrundsteam på ti reportere, men har hele Danmark som arbejdsplads.

Du bliver en nøglespiller både digitalt og i den trykte LandbrugsAvisen, hele tiden i tæt samspil med dygtige kolleger. Vi garanterer dig masser af muligheder for aktiv, udgående journalistik – du får virkelig lov at vise dit talent og beskæftige dig med hele paletten af emner – politik, økonomi og ikke mindst reportage.

Måske kender du til landbruget, måske ikke – det afgørende er at du har fortælleglæde og nysgerrighed. Du er måske en nyuddannet journalist, der bare trænger til at komme til tasterne, måske freelancer med lyst til at periode med fast arbejdsdag – eller måske har du en helt anden relevant baggrund. Kan du se dig selv i en stilling, hvor det handler om både konkrete features fra landmandens dagligdag og mere klare nyheder, så hører vi gerne fra dig.

Vi tilbyder plads på en ambitiøs redaktion i et mellemstort bladhus i hjertet af København. Ordnede lønforhold på en god arbejdsplads, der lægger vægt på en fornøjelig tone i dagligdagen og vil sætte en ære i at give dig mulighed for udvikling.

Ansøgning:
Send din ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” herunder.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest den 16. april – men meget gerne før. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Indledende samtaler vil foregå på Teams.

LandbrugsMedierne har hovedredaktion på Vester Farimagsgade 6, 3.sal i København. Huset er ejet af landmændene, og udgiver en ugeavis, seks magasiner og en håndfuld websites.
LandbrugsMedierne er arbejdsplads for 45 kolleger, heraf knap halvdelen journalister.

Hos LandbrugsMedierne ved vi, hvad der rører sig i landbruget. LandbrugsAvisen er landmandens egen avis og er landbrugets mest læste medie. Det er her danske landmænd følger med i alt fra de seneste politiske tiltag til de nyeste traktormodeller. Derudover producerer vi fagmagasiner til landmanden og vores websites har mere end 1.300.000 besøg om måneden. Vi er stolte af, at det gør LandbrugsMedierne til landmandens fortrukne mediehus. Læs mere på www.landbrugsmedierne.dk