Richter søger musikbooker med ansvar for produktion (25 timer)
Richter har en nyoprettet stilling til booking og koncertproduktion. Du skal sammensætte Richters programindhold, så det lever op til Richters overordnede strategi og ønskede profil. Du skal have erfaring med musikbooking samt med at udvikle og gennemføre nye koncepter. Det betyder, at du skal have stor viden om, hvad der rører sig på den danske musikscene på tværs af genrer og have god målgruppeforståelse. Udover bookingopgaven så skal du også varetage koncertproduktion og sikre, at alle aftaler er klar til driften således, at de frivillige kan overtage og sikre en velafviklet koncert.
Telefonvej 16, 2860 Søborg
På kontoret er vi et lille team, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at komme i mål med opgaverne – også selvom vi arbejder med hver af vores fagområder.
Hvis du er den rette profil, så får du et arbejde med stor mulighed for at udfolde dig. Du får en leder, som du løbende sparrer med og som giver dig mulighed for at udvikle dig.
I din ansøgning skal du reflektere over de her to spørgsmål:
- Hvordan opfatter du Richters profil i dag?
- Hvilke fem artister vil du booke til Richter, fordi du mener, at de tegner Richters profil og hvorfor?
Dine opgaver:
- Du skal booke Richters musikprogram og andre arrangementer.
- Du skal arbejde tæt sammen med og koordinere den frivillige musikbookinggruppe.
- Du skal løbende holde dig opdateret i det musikalske landskab.
- Du skal arbejde med konceptudvikling.
- Du skal planlægge og koordinere koncertproduktion. Du har kendskab til produtkionsopgaverne og arbejdsgangene forbundet hertil.
Om dig:
- Du er handlekraftig og kan selvstændigt tilrettelægge dit arbejde.
- Du er kreativ og løsningsorienteret.
- Du har erfaring med musikbooking – gerne fra et spillested eller har kendskab til spillestedsdrift - og du har et godt netværk i musikbranchen.
- Du har forståelse for både de kunstneriske og de økonomiske processer i programlægning.
- Du er god til at samarbejde.
- Du arbejder struktureret.
- Du trives godt i et dynamisk arbejdsmiljø.
Om Richter
Spillestedet Richter er en selvejende institution som slog dørene op i 2018 i den gamle telefonfabrik i Gladsaxe. Vi afvikler hvert år ca. 65 arrangementer og er finansieret via et fast tilskud fra Gladsaxe Kommune, honorarstøtte fra Statens Kunstfond og egenindtægter.
Richter er en lille organisation på ca. 4 årsværk - og bl.a. derfor er vores fantastiske og dedikerede frivillige stab alfa omega i vores daglige arbejde. De frivillige bidrager med uundværlige ressourcer ift. booking, afvikling, bardrift, m.m.
Det praktiske
Stillingen er deltid (25 timer), og du skal være indstillet på, at aften- og weekendarbejde kan forekomme. Du vil referere til spillestedsleder Kristine Lewinsky Hald Foghmar.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingen.
Fristen for ansøgning er søndag 4. januar 2026. Vi afholder 1. samtale i uge 2 og evt. 2. samtale i uge 3. Der vil indgå casearbejde som del af samtaleprocessen.
Opstart er 1. februar/marts 2026.
Ansøgning (max 1 A4) og CV sendes til job@richter-gladsaxe.dk. Emne: Musikbooker.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte spillestedsleder Kristine Lewinsky på kristine@richter-gladsaxe.dk.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien