Roskilde Bibliotekerne søger biblioteksassistent til samlingspleje og materialeflow

Roskilde Bibliotekerne søger en engageret biblioteksassistent, der har lyst til at arbejde med samlingspleje og materialeflow i et stort og ambitiøst biblioteksvæsen. Hos Roskilde Bibliotekerne tror vi på, at den frie og lige adgang til information, viden og kulturel aktivitet via folkebibliotekernes samlinger er en af grundstenene i et oplyst og demokratisk samfund. For at løfte dette arbejde er en stærk, sikker og prioriteret driftsorganisation omkring samlingsarbejdet afgørende, og i denne stilling kommer du ind i maskinrummet og bliver en vigtig del i arbejdet med at få materialerne ud til borgerne.

Stillingen er placeret i området IT & Medier med 16 medarbejdere, der dels sikrer en velfungerende IT-infrastruktur samt et godt og effektivt materialeflow og en god logistik til gavn for borgerne og andre biblioteker. Vi er et dynamisk område med dygtige kolleger og et godt samarbejde.

Du skal løse administrative opgaver i teamet og deltage i den daglige drift og udvikling. Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse den 1.10.2022 eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Materialepleje
  • Katalogisering
  • Basepleje
  • Vagter i Roskilde Biblioteks sorteringsrum

Vi tilbyder:

  • En teambaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs om at gøre en forskel for borgerne
  • En arbejdsplads med højt til loftet og fokus på både udvikling og drift
  • Et område med mulighed for mange forskellige opgaver
  • Et stort velfungerende bibliotek med mange muligheder

Vi forventer:

  • At du er serviceminded og har fokus på borgerne 
  • At du er garant for ansvar og kvalitet i opgaveløsningen
  • At du har erfaring med de daglige driftsopgaver på et bibliotek, og har kendskab til accession og basepleje
  • At du har erfaring med katalogisering og materialepleje
  • At du er udviklingsorienteret, men også brænder for driften
  • At du har mod på at byde ind i et stærkt fagligt miljø
  • At du er en holdspiller, hjælpsom og kan løse problemer konstruktivt

Alle medarbejdere er samlet på Roskilde Bibliotek. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om ugen og weekendvagter. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret. Vi har fem lokalbiblioteker og en bogbus.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst med HK og KL.

Ansøgningsfristen er den 07.08.2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33-34.

Du kan få flere oplysninger hos områdeleder Gitte Gordon, telefon 2936 9550 eller koordinator Monica Skov Madsen, telefon 4029 4513.

Om os
Roskilde Bibliotekerne, Borgerservice og Arkiv er en markant og synlig aktør på kulturområdet i Roskilde Kommune. Du finder os i hjertet af Roskilde og på fem centrale steder i lokalområderne. Vores bogbus har holdepladser i hele kommunen og udover at fungere som folkebibliotek, er vi et af Danmarks seks centralbiblioteker. Hos os finder du desuden både Roskilde Arkiverne, Borgerservice og Kreativt hus for børn. Vi har årligt ca. 650.000 besøgende på vores fysiske lokaliteter og næsten ligeså mange online besøg på vores hjemmeside. Vi har dagligt mange aktiviteter og indsatser i byrum og lokalsamfund – blandt andet har vi netop åbnet et nyt bibliotek og kulturhus i Viby Sj.
Vi sætter pris på ærlighed, transparens og sammenhæng mellem tale og handling. Vi skaber resultater til gavn for borgerne i Roskilde Kommune, tager ansvar og er toneangivende regionalt, nationalt og internationalt. Vi går op i et sundt og godt arbejdsmiljø, tillid under ansvar og at vi arbejder og udvikler i fælleskab. Læs mere på http://www.roskildebib.dk