Royalty Account Manager søges til Universal Music

Universal Music søger en engageret og proaktiv kollega til at styrke vores royalty-afdeling.

Universal Music søger en engageret og proaktiv kollega til at styrke vores royalty-afdeling.

Vores nye kollega viser positive resultater gennem samarbejde, er proaktiv og lærevillig med en rolig personlighed.

Du kommer til at indgå i et team på 3, som håndterer royalty-udbetalinger til alle vores artister, og sammen med teamet vil du være en del af økonomiafdelingen bestående af 8 medarbejdere.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

 

Jobbet:

  • Gennemlæsning af artistkontrakter (dansk/engelsk), der danner grundlag for royaltyberegningerne
  • Indtastning af grundlaget for royaltyberegninger samt indlæsning af salgsfiler i beregningsprogram
  • Udarbejdelse af profitsplit, joint venture og distributionsafregninger i SAP
  • Kontrol af beregningerne, omkostninger og udbetalingerne

Derudover står afdelingen foran en større opdatering af de centrale systemer, hvorfor det er vigtigt, at du har lyst til at være med til at definere og udvikle nye arbejdsgange såvel uddanne dig i gældende systemer.

Det er vigtigt, at vores nye kollega har forretningsforståelse og logisk sans, da gennemlæsning og forståelse af artistkontrakter er udgangspunktet i stort set alle opgaver.

Da en stor del af arbejdet foregår i Excel og SAP, er kendskab hertil en stor fordel. Generelt vil en god IT-forståelse samt hurtig tilgang til at lære nye systemer være et plus.

Profil:

  • Min. 2-3 årserfaring med allround-bogholderi
  • Erfaring med royalty afregninger vil være en fordel, men ikke et krav
  • Forretningsforståelse og logisk sans
  • Proaktiv, ønsker fremdrift og en god teamplayer
  • God erfaring med Excel – og god IT-forståelse
  • Gerne en baggrund indenfor økonomi eksempelvis økonomiassistent, regnskabsmedarbejder, bogholder, revisorassistent etc.
  • Bogføringserfaring vil være en fordel, ikke et krav
  • Omhyggelig og kan have mange bolde i luften

Vi tilbyder dig:

En professionel karriere i en global virksomhed i vækst. Vi har styrken ved både at operere globalt, men også lokalt, med en meget høj grad af selvbestemmelse. Vi har en social og uformel arbejdskultur med en engageret og resultatorienteret medarbejderstab, der brænder for det, de arbejder med.

Du bedes sende din ansøgning og C.V. til info@hrperformance.dk senest den 25. august 2021. HRperformance P/S vil forestå rekrutteringen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til HRperformance Att.: Rikke Uldal på +45 2937 8705.

Om Universal Music

Universal Music Denmark er Danmarks største musikselskab og er forankret i Universal Music Group, som på globalt niveau har godt 10.000 ansatte, og ejer, sælger og distribuerer musik for labels fra hele verden.

Universal Music Denmark udgiver, markedsfører og repræsenterer både danske og internationale navne og ejer desuden Copenhagen Records og bookingselskabet United Stage Group.