Rytmisk elguitarlærer

Faxe Musikskole søger en engageret og dygtig elguitarlærer til at undervise vores talentfulde guitarister.

Stillingen er indtil videre på ca. 15/37 time (40 % af en fuldtidsstilling),. Eleverne spænder over alle niveauer og aldre, fra begyndere til MGK-elever. Ud over guitarundervisning solo og på hold, vil der også være et band, du skal lede i samarbejde med en dygtig kollega. Derudover vil der muligvis være undervisning af valghold i 7., 8., og 10. klasse.

Om stillingen:

Startdato: 15. august 2024 eller hurtigst muligt..

Undervisningsdage: 2 dage om ugen, gerne mandag og tirsdag.

Elevgruppe: Ca. 18 elever på forskellige niveauer.

Undervisningssted: Faxe Musikskole, afd. Haslev og afd. Faxe. Mulighed for undervisning på andre skoler i kommunen.

Dine opgaver som lærer:

  • Undervisning af elever individuelt samt på små hold (2-5 elever).
  • Udvikling af elevernes musikalske færdigheder og kreativitet.
  • Deltagelse i sammenspil/bands.
  • Samarbejde med kolleger i læreteams, herunder deltagelse i arrangementer og kollegial sparring.
  • Undervisning i folkeskolen, f.eks. valgfag eller kompagnonundervisning.

Personlige kompetencer:

  • Du trives i et kreativt arbejdsmiljø med højt til loftet.
  • Du arbejder struktureret, kreativt og selvstændigt.
  • Du er engageret og innovativ og forstår værdien af både at give og modtage feedback.
  • Du samarbejder godt i et team af kolleger.
  • Du er proaktiv og tager gerne selvstændige beslutninger.

Faglige kvalifikationer:

  • Kunstnerisk uddannelse fra konservatorie eller lign.
  • Aktivt musikerskab og kunstnerisk virke
  • Pædagogiske kompetencer.
  • Erfaring med undervisning af elever på forskellige niveauer.

Om Faxe Musikskole:

Faxe Musikskole er en dynamisk og udviklingsorienteret institution med omkring 300 elever og 15 medarbejdere. Vi lægger vægt på fællesskab og musikalsk udvikling i trygge og inspirerende rammer. Vi ser det som musikskolens opgave at bidrage til den kommunale indsats for trivsel og livsduelighed gennem musikken, både for musikskoleelever og bredere i hele kommunen. Vi arbejder med både eliten og bredden, idet vi skaber muligheder for musikalsk udfoldelse og glæde for alle aldersgrupper og niveauer. I disse år er vores fokus særligt på tre områder: at udvikle et talentmiljø, fremme ligestilling og mangfoldighed i musikbranchen samt arbejde med musik i udsatte borgergrupper, da vi ved, at musik kan være medvirkende til at skabe fællesskaber og trivsel hos både børn og voksne.

Som arbejdsplads har vi fokus på det gode arbejdsliv og er bevidste om, at et job som musikskolelærer kræver fleksibilitet, så man også kan passe sit musikliv og familieliv. Noget af din arbejdstid er fleksibel og kan lægges som hjemmearbejde.

Ansøgningsfrist :1/8-2024

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst. Børneattest indhentes inden ansættelse..

Kontakt: For spørgsmål kontakt Musikskoleleder Malene Plambech Lundsgaard telefon: 2021 6152