Rytmisk klaverlærer søges til Ringsted Musik- og Kulturskole.

Ringsted Musik- og Kulturskole søger en rytmisk klaverlærer med tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Du har de klaverfaglige kompetencer på plads, har gerne relevant undervisningserfaring - og finder glæde ved at undervise såvel små som store elever på alle niveauer. Du har en bred og en åben tilgang til genrer og har gerne også kompetencer inden for det elektroniske felt.

Vi tilbyder en ansættelse på ca. 16/37 med primært soloundervisning i klaver/keyboard samt undervisning på mindre begynderhold og evt. sammenspil. Vi hører også meget gerne om, hvad du ellers kan byde ind med af kompetencer. Undervisningen er som udgangspunkt skemalagt mandage og tirsdag.

Vi tilbyder et job i gode fysiske rammer med 25 skønne, engagerede og imødekommende kolleger, der står klar til at samarbejde med dig om at udvikle Ringsted Musik- og Kulturskole som et skabende fællesskab for alle.

Med stillingen følger en række øvrige opgaver i form af forberedelse, koncerter, møder projekter mm. som aftales og planlægges en sæson frem.

Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder undervisning i musik, billedkunst og animation, drama og dans) i gode faciliteter på Ringsteds tidligere kaserne – og i visse fag også ude på kommunens skoler, hvorfor kørekort mulighed for egen transport er en fordel.

Ansøgningsfrist er søndag d. 22. juni 2024. Samtaler afholdes uge 26. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for musikskolelærere (FMM).

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Yderligere info ved henvendelse til:

Leder Jacob Brandt Jensen

Mobil: 26 14 06 00

Mail: jaj@ringsted.dk