Rytmisk sanglærer - barselsvikariat
Billund Kulturskole søger en barselsvikar til at undervise ca. 20 sangelever om ugen, og brænder du samtidig for at undervise i rytmisk sammenspil, søger vi en, der kan varetage undervisningen af vores 2 talent-sammenspilshold.

Billund
Rytmisk sanglærer søges - barselsvikariat m. tiltrædelse 12. september
Kan du levere inspirerende undervisning for vores sangelever, og kan du sammen med vores team af engagerede undervisere fortsat være med til at udvikle undervisningen? Så er det måske dig, vi har brug for.
Vi søger en barselsvikar til at undervise ca. 20 sangelever om ugen, og brænder du samtidig for at undervise i rytmisk sammenspil, søger vi en, der kan varetage undervisningen af vores 2 talent-sammenspilshold. Du kan vælge at søge sanglærerstillingen alene eller i kombination med sammenspilsundervisningen. Dette bedes anført i ansøgningen.
Billund Kulturskole underviser i både musik, billedkunst og dans. Vi har stor fokus på at skabe et motiverende miljø for vores elever, hvori der skabes lyst til udvikling og engagement. Derfor lægger vi vægt på et velfungerende socialt samspil mellem lærere/ledelse, brugere og institutionens forskellige afdelinger samt et højt pædagogisk og fagligt niveau hos musikunderviseren, der favner elever fra begynderstadiet til MGK-niveau. Undervisningen foregår i egne lokaler placeret i Billund og Grindsted.
Vi søger en lærer, som:
- Har relevant faglig uddannelse/baggrund
- Har bred pædagogisk erfaring
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt, og er kreativ og udviklingsorienteret
- Er god til at kommunikere og lægger vægt på samarbejde
- Er empatisk, imødekommende og brænder for sit arbejde
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads i et kreativt og dynamisk miljø, hvor atmosfæren er venlig og imødekommende
- En åben, engageret og velkvalificeret lærerstab
- Undervisning fordelt over 2 dage. Ansættelsen er på ca. 18/37 klokketimer pr. uge med mulighed for udvidelse, hvis man også varetager sammenspilsundervisningen. Derved vil ansættelsen være på ca. 22/37 klokketimer pr. uge.
Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset fra 12. september 2022 – 1. juli 2023, men vikariatet kan forlænges alt efter, hvordan barselsperioden tilrettelægges.
For yderligere information: Casper Jensen, souschef, cje@billund.dk eller 7213 1534.
Ansøgningsfrist: Torsdag 23. juni 2022 kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag 29. juni fra kl. 9.00
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
