Sanglærer til Assens Musikskole

Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever gode musikalske oplevelser? Har du erfaring med at undervise, og er du god til at samarbejde og opbygge relationer? Kan du give din egen glæde ved musik og sang videre til vores elever? Så er det måske lige dig, vi søger!

Hos Assens Musikskole søger vi en dygtig sanglærer.

Ansættelsen er med begyndelse pr. 1. november 2022 eller snarest muligt.

Stillingen oppebærer en samlet ansættelsesgrad på 14/37.

Hvem er du

Vi søger en sanglærer, der besidder stærke faglige kompetencer og har erfaring med at undervise elever, der primært ønsker at udtrykke sig i rytmisk musik.

Ved besættelse af stillingen søger vi en lærer, der både kan arbejde med børn og unge, og vi prioriterer ansøgere med konservatorieuddannelse.

Om jobbet

Undervisningen ligger pt på mandage og torsdage, men kan søges omplaceret for den rette ansøger.

I Assens Musikskole prioriteres det kollegiale samarbejde højt. Blandt andet har vi et antal fællesdage, der er placeret på en række fredage i årets løb. Her deltager alle musikskolens ansatte, så vidt det er muligt.

Du kommer til at indgå i et lærerteam, hvor der arbejdes med udvikling af både bredden og eliten.

  • Sangundervisning: Solo- og holdelever på alle niveauer
  • Vokalensemble: Rytmisk vokalensemble bestående af solosangelever

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Niels Thåstrup på telefon 64 74 69 01.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. september 2022. 

Ansættelsessamtaler finder sted fra den 27. – 30. september 2022.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!