Sangunderviser søges til Stevns Musikskole

Kan du inspirere børn og unge til at synge og performe?

Stevns Musikskole søger sangunderviser som har mod på og gode idéer til at videreudvikle faget hos os.
Stillingen består i dag af undervisning af 6 sangelever, samt undervisning i band i samarbejde med andre af musikskolens lærere.

I Stevns Musikskole fylder bands og sociale aktiviteter for eleverne meget og vi drømmer selvfølgelig både om vokalgrupper, børnekor og om at fylde de eksisterende bands med masser af sangere.

Du har idéerne til hvordan vi skaber de optimale rammer for at sangfaget kan vokse på Stevns.

Hvad forventer vi:

  • Du brænder for at udvikle sangfaget på Stevns og har en plan for det
  • Du ønsker også at indgå i undervisningssamarbejder om andre fag i musikskolen
  • Du vægter sammenspil og fællesskab blandt eleverne højt

Hvad får du:

  • Skønne kolleger med et fantastisk sammenhold
  • Frie tøjler og vide rammer til udvikling og nytænkning
  • Mulighed for at byde ind med andre kompetencer

Stillingen er normeret til 8/37 med undervisning 1 dag om ugen og med tiltrædelse den 1. august 2022. Det er muligt at udvide stillingen til flere timer i takt med at arbejdsopgaverne vokser.

Mere info om stillingen kan fås hos musikskoleleder Søren Dahl-Pedersen på tlf.: 20 66 63 38

Ansøgningsfristen er den 29. april 2022. Søg elektronisk nedenfor.
Ansættelsessamtaler gennemføres den 9. maj 2022.