Sankt Annæ Gymnasium søger en fagligt dygtig og didaktisk velfunderet lærer til undervisning i bas som hovedfag på MGK rytmisk linje.
Du skal samarbejde professionelt med skolens øvrige personale om den bedste undervisning for skolens elever, og du vil bidrage til den pædagogiske sparring og udvikling i et godt kollegialt miljø.
Valby
Vi forventer at du
- har en uddannelse på konservatorieniveau med bas som dit hovedinstrument
- kan undervise i både elbas og kontrabas, og bruger begge instrumenter i dit aktive virke som kunstnerisk udøvende musiker
- med din pædagogik og faglighed kan inspirere og motivere MGK-eleverne til at udvikle sig
Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning på MGK, og at du evt. også kan se dig selv undervise i andre fag fx sammenspil.
Hvem er vi?
Sankt Annæ Gymnasiums eget MGK-center har pt. 110 elever på et fireårigt gymnasieforløb med musik på konservatorieforberedende niveau på tre forskellige linjer: klassisk linje, rytmisk linje og produktion (lydproduktion/sangskrivning/klassisk komposition).
Du skal undervise en del af vores baselever på rytmisk linje, primært på de første årgange.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2024. Stillingen er en deltidsstilling på ca. 12%. Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Øvrige oplysninger
Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Lundsby på 2182 3315 eller mlu@sag.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket
Vi holder samtaler tirsdag den 30. januar.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien