Saxofonlærer
Til undervisning af saxofonelever og på sigt også blæserklasser og sammenspil i folkeskolen søges en engageret underviser med højt fagligt niveau.

Om jobbet
I foråret 2021 vil stillingen udelukkende indeholde undervisning af soloelever, men det er planen at udvide stillingen efter sommerferien til også at indeholde undervisning af blæserklasser i folkeskolen. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du i foråret 2021 kan undervise om mandagen.
Kan du derudover undervise i andre instrumenter eller fag, f.eks. hørelære, SSB eller sammenspil, vil denne type undervisning også kunne komme i spil på sigt.
Om dig
Du brænder for at undervise, og du elsker at være sammen med børn og unge. Du har en relevant musikfaglig uddannelse og er ikke bange for at sætte hele din faglige bredde i spil i tværfaglige samarbejder med kolleger, skoler og andre kulturinstitutioner.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Stillingen er på ca. 4/37 timer. Det forventes, at stillingen fra august 2021 kan løftes til 7,31/37 timer.
Deltagelse i lærerrådsmøder, pædagogiske dage og musikskolens koncertliv hører med til stillingen.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Katrine Høgenhaug Bæk på tlf. 30 53 02 27 eller viceleder Maria Breiner på 20 93 25 70.
Ansættelse pr. 1. april 2021.
Ansøgning sendes pr. mail til post@herningmusikskole.dk senest d. 8. marts kl. 9.00.
Om Herning Musikskole
Herning Musikskole formidler musikglæde og faglighed. Vi giver børn og unge færdigheder til selv at tilegne sig musikken, så de bliver gode instrumentalister, gode lyttere og gode kulturbrugere. Vi vægter både kvalitet og fællesskab højt. Vi underviser 900 børn, unge og voksne i soloundervisning, hold, sammenspil, kor og orkestre. Derudover møder vi ugentligt omkring 300 børn i folkeskolen. Vi underviser fra vores egen moderne bygning i centrum af Herning og på 15 folkeskoler i hele kommunen. Vi er en attraktiv arbejdsplads med godt humør, en venlig omgangstone og plads til gode ideer.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
