Saxofonunderviser søges til Stevns Musikskole
Kan du inspirere børn og unge til at spille saxofon?
Stevns Musikskole søger saxofonunderviser som har mod på at opbygge og videreudvikle saxofonfaget på Stevns.
Kirketorvet 2, 4660 Store Heddinge
Stillingen består i dag af undervisning af 4 saxofonelever, samt undervisning i band i samarbejde med andre af musikskolens lærere.
I Stevns Musikskole fylder bands og sociale aktiviteter for eleverne meget og vi drømmer selvfølgelig både om saxofonorkester og om at fylde de eksisterende bands med fede blæsersektioner.
Du har idéerne til hvordan vi skaber de optimale rammer for at saxofonfaget kan vokse på Stevns.
Hvad forventer vi:
- Du brænder for at udvikle saxofonfaget på Stevns og har en plan for det.
- Du ønsker også at indgå i undervisningssamarbejder om andre fag i musikskolen.
- Du vægter sammenspil og fællesskab blandt eleverne højt.
Hvad får du:
- Skønne kolleger med et fantastisk sammenhold.
- Frie tøjler og vide rammer til udvikling og nytænkning.
- Mulighed for at byde ind med andre kompetencer.
Stillingen er normeret til 7,4/37 med undervisning 1 dag om ugen.
Det er muligt at udvide stillingen til flere timer i takt med at arbejdsopgaverne vokser.
Mere info om stillingen kan fås hos musikskoleleder Søren Dahl-Pedersen på 20 66 63 38
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist 1. september 2023
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 37
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien