Skovvangskolen søger musiklærer

Har du lyst til at arbejde på en dejlig lys og velholdt etplansskole med engagerede kolleger, der prioriterer samarbejde, faglighed og trivsel højt?

Så har vi en ledig stilling til en lærer, der gerne vil undervise i musik.

Dine øvrige kompetencer vil indgå i fagfordelingen.
 

Vores forventninger til dig er, at du

  • er læreruddannet og gerne vil arbejde med elever i indskoling/mellemtrin
  • har lyst til et tæt og udviklende teamsamarbejde
  • kan forholde dig til, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder
  • er god til tydelig og anerkendende klasseledelse
  • kan fremstå rolig og fleksibel.
     

Vi tilbyder:

  • et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft både indendørs og udendørs
  • et skolemiljø hvor trivsel og læring følges ad
  • en dejlig skole hvor vi i høj grad bruger den omgivende natur
  • flexordning og arbejdsplads på skolen, så du vælger selv, hvor din individuelle forberedelse løses bedst.
     

Stillingen er på fuld tid og til besættelse 1. august. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn. 
 

På Skovvangskolen er vi optagede af systemisk tænkning, ICDP og co-teaching.
Vi arbejder derudover med læsning som fagligt indsatsområde, hvilket afspejler sig i mange dialoger og prioriteringer.
 

Du kan indhente yderligere information på vores hjemmeside, hos afdelingsskoleleder Heidi Wang på 4221 7475 eller afdelingsleder Ulla Birk Hansen på 2134 1164.
 

Ansøgningsfrist er den 3. maj 2023, kl. 12.00.

I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffe- og børneattest.

Send din ansøgning med CV samt eksamensbevis og evt. anbefalinger via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig.