Sopran-stilling ledig i Islev Kirke
Sillingen er én ud af fire sangere ved kirken.
Islev Kirke er bygget i 1970 og er en moderne klassiker inden for kirkearkitektur. Kirken har dygtige præster, god kirkegang og et rigt menighedsliv. Menigheden sætter stor pris på kirkens musik og ønsker at skabe de bedst mulige rammer for dens udfoldelse. Det giver et sjældent godt arbejdsklima, og vi vil gerne ansætte en sanger, der passer ind i det.
Vi søger en sanger som
- som synger på højt niveau og kan påtage sig solistopgaver
- som sammen med én af de øvrige sangere kan være forsanger ved kirkelige handlinger på hverdage.
- er en dygtig nodelæser
- er en lydhør ensemblesanger
- har et behageligt og socialt væsen
- er pålidelig og ansvarlig
Stillingen omfatter:
- alle højmesser, hovedgudstjenester og konfirmationer på søn- og helligdage samt juleaften
- 3 årlige korprojekter, koncerter eller musikgudstjenester med forudgående prøve
- alle hverdagstjenester efter fleksibel turnusordning, turnus i gennemsnit hver anden uge. Hvis det ønskes, kan man også ansættes i en ren søndagsstilling, altså uden hverdagstjenester
- 1-2 korsatser ved hver højmesse
- 1 halvårlig frisøndag
- fri 1. og 2. Juledag efter turnus, sopran og tenor har fri i ulige år
Lønnen: er p.t. 7.400 kr. om måneden.
Nærmere oplysninger:
Organist Finn Pedersen. Tlf. 51 84 20 10
Ansøgning: sendes til 7139fortrolig@sogn.dk senest 2/11 kl. 12.00
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
