Sopransanger søges til Dyssegårdskirkens Motetkor
En stilling som korsanger, 2. sopran, er ledig ved Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup.
Tiltræden 1. september 2023 eller snarest derefter.
Kirkens motetkor består af 5 professionelle sangere, SSATB, som til hver højmesse med eller uden akkompagnement synger flerstemmigt til motet, altergangsmusik, udvalgte vers af fællessalmer samt lejlighedsvis introitus / exitus. Desuden arrangeres 2-3 årlige koncerter med motetkorets medvirken som honoreres særskilt.
Vi søger en sopransanger med en smuk, klar og bærende stemme; du forventes at være nodestærk samt have relevant erfaring, og du skal kunne være fleksibel mht. hverdagstjenester. Vi ønsker ansøgere som er velforberedte og har en imødekommende personlighed. Organisten sender relevant nodemateriale og salmer i løbet af ugen op til en gudstjeneste. Inden gudstjenesten 10:30 afholdes korprøve 10:00, eller tidligere om nødvendigt.
Årshjul og typiske tider for løse tjenester med to sangere, med mulighed for undtagelser:
- Bisættelser/Begravelser, Vielser/Velsignelser tirsdag-lørdag mellem 10:30 og 14:00
- Dåbsgudstjeneste 2. lørdag i måneden 10:30
- Andagt i Menighedsplejen 2. onsdag i måneden kl. 14:00–14:15
Lønnen er (i aktuelt niveau pr. 1. april 2023) på 6.261.94 kr. om måneden og omfatter en forpligtelse på max. 130 tjenester om året. Dyssegårdskirken ligger i Hellerup, 5 minutters gang fra Dyssegård Station.
Ansøgning sendes til Dyssegårdskirkens organist, Sebastian Thunbo Pedersen via fortrolig mail: 7114fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: mandag 21. august kl. 23:59
Foresyngninger: 29-30. august.
Evt. yderligere oplysninger ved henvendelse til organist Sebastian Thunbo Pedersen på mobil: 2652 5112. Bemærk, kan tidligst kontaktes d. 15. august på grund af ferie.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien