Stilling som kirkesanger ved Ørum, Vejrum og Viskum kirker

Der er en stilling som kirkesanger ledig ved Ørum, Vejrum og Viskum kirker pr. 1. februar 2023.

Stillingen er på ca. 450 timer årligt inkl. ferie.

I samarbejde med vores anden kirkesanger består arbejdet hovedsageligt i at lede sangen ved søn- og helligdags gudstjenester, kirkelige handlinger og plejehjemsgudstjenester. Begravelser kan forekomme alle hverdage undtagen mandage, som er fast fridag. Vi ser også gerne en ansøgning fra dig, selvom du ikke har mulighed for at stå til rådighed alle hverdage.

Vi forventer

  • At du er god til synge.
  • Har lyst til at indgå i samarbejde med vores anden kirkesanger, organist og præst
  • Er fleksible, venlig, imødekommende og mødestabil
  • Har forståelse for kirkens liv og virke
  • Har lyst til at planlægge højskolesangaftner med den ene af vores organister

Vi har mulighed for at tilbyde en stilling hvor du har

  • Gode kollegaer og god omgangstone.
  • Hvis du har lyst til at varetage babysalmesang eller udvikle korarbejder eller lignende vil menighedsrådet være positiv stemt.

Ørum, Viskum og Vejrum sogne har tilsammen 2745 indbyggere. Sognene har et fælles menighedsråd.

Personalet består i øvrigt af, 1 kirkesanger på ca. 200 timer, 2 deltids organister, 2 fuldtidsgravere med kirketjenerfunktion, 1 gravermedhjælp, 1 timeansat kirketjener, 1 sognepræst og en vikar/hjælpepræst.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.158,65 kr.

Alt efter hvad der aftales omkring arbejdstid ydes der evt. rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.406,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 966,80 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkesanger Louise Markussen 21472016 eller kontaktperson Anne Louise F. Hellwing på 40591462 eller alf@hellwing.dk

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail  8636fortrolig@sogn.dk eller til Ørum, Viskum og Vejrum menighedsråd, Præstegårdsvej 6, 8830 Tjele.

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 19/12-2022.

 

Ansættelsessamtaler og prøve sang forventes at finde sted i slutningen af uge 1 i 2023 efter nærmer aftale.