Studentermedhjælper med interesse for scenekunst (15 t/uge)

Studerer du kommunikation og/eller journalistik eller måske et humaniora-fag? Interesserer du dig for kunst og kunstformidling i almindelighed og scenekunst i særdeleshed? Taler du både dansk og engelsk og formår at kommunikere skriftligt korrekt på begge sprog? Så er du måske den, vi søger.

Lidt om jobbet

Vi søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at blive en del af vores sekretariat og bidrage til formidlingen af scenekunst for børn og unge på mange planer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Indholdsproduktion og strategi for sociale medier
  • Udarbejdelse af tekster til forskellige platforme og medier
  • Opdatering og vedligeholdelse af vores hjemmesider
  • Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve og anden digital kommunikation
  • Assistance til markedsførings- og kommunikationsopgaver
  • Forefaldende administrative opgaver
  • Praktisk støtte i forbindelse med arrangementer – f.eks. møder og festival

Vi forestiller os, at du…

  • Har gode skriftlige kompetencer (især på dansk og engelsk)
  • Har interesse for kommunikation, kulturformidling - og gerne teater/scenekunst
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Har et godt tag på digitale medier og sociale platforme
  • Trives med varierede arbejdsopgaver

Vi tilbyder et spændende studiejob i et engageret miljø med mulighed for at få hands-on erfaring inden for kommunikation, markedsføring og kulturformidling.

Lidt om os

Teatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Vi er en selvejende institution under Kulturministeriet.

Vi er et lille sekretariat, der arbejder aktivt for udvikling og opbygning af strukturer, der sikrer udbredelsen af scenekunst for børn og unge. Det sker bl.a. gennem:

  • Tilrettelæggelse og afholdelse af workshops og seminarer for bl.a. børneteatrets aftagere, teaterfolk og børn og unge.
  • Udvikling af metoder til at arbejde med scenekunst før og efter en forestilling.
  • Etablering af netværk, inddragende formidlingstiltag og internationalt samarbejde.
  • Produktion og afvikling af den årlige KLAP – teaterfestival for små og store.
  • Etablering af rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling i netværk af f.eks. teaterfolk/lærere/pædagoger/formidlere/børn/unge.
  • Forankring af scenekunst i kommunerne.

Læs mere om Teatercentrum og vores aktiviteter på bl.a. www.teatercentrum.dk og www.klap.nu

Ansøgningsfrist er den 18. oktober (inkl.) og der vil være samtaler den 27. oktober.

Ansættelsen begynder 15. november eller hurtigst muligt derefter. Lønmæssigt indplaceres stillingen mellem skalatrin 6-10 i CFUs lønkort for staten.

For spørgsmål til stillingens indhold og arbejdsopgaver kan kommunikationskonsulent Søren K. Kløft kontaktes på sk@teatercentrum.dk eller telefon 40 75 69 02.