Kommunikationsansvarlig
Aarhus Jazz Orchestra søger en kommunikationsansvarlig, der kan formidle vores musik og koncerter til et bredt publikum. Du skal blandt andet styrke orkestrets synlighed, kommunikere med spillesteder landet over og finde historievinkler i vores mangefacetterede program.
Aarhus Jazz Orchestra søger en kommunikationsansvarlig, der kan formidle vores musik og koncerter til et bredt publikum. Du skal blandt andet styrke orkestrets synlighed, kommunikere med spillesteder landet over og finde historievinkler i vores mangefacetterede program. Vi søger dig, der har en relevant uddannelse og erfaring med kommunikation, og som arbejder struktureret og trives i et tæt samarbejde med andre.
Sammen med orkesterchefen skal du udvikle vores nye kommunikationsstrategi. Du får ansvar for at omsætte den til kommunikationsindsatser på både sociale, digitale og skrevne medier.
Kommunikation er din hovedopgave, men som del af en lille administration kommer du også til at arbejde med projektkoordinering af enkelte af vores årlige koncertprojekter. Det kræver overblik og struktur, men ikke en særskilt uddannelse eller baggrund som projektkoordinator.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026 kl. 12.00
Samtaler: 27. eller 28. oktober 2026
Vi forestiller os, at du…
- Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik, marketing eller lignende samt erfaring fra en tilsvarende stilling
- Er en stærk skriftlig formidler, der kan tilpasse budskaber og tone til forskellige målgrupper
- Har erfaring med at planlægge og gennemføre kommunikation på sociale, digitale og skrevne medier
- Kan arbejde både strategisk og praktisk: fra at vælge målgrupper og lægge en plan, til selv at skrive og publicere indhold
- Har blik for, hvordan kommunikation kan få flere til at opdage vores koncerter og købe billet
- Arbejder struktureret, følger op på dine indsatser og holder styr på deadlines
- Er imødekommende, deler din viden og bidrager til et godt samarbejde
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med annoncering på sociale medier, grafisk arbejde og foto/video. Erfaring med booking og salg af koncerter samt et netværk blandt arrangører og spillesteder vil også være en fordel, men er ikke afgørende.
Dine opgaver bliver (blandt andet)…
- At planlægge og gennemføre kommunikationsindsatser, der skaber synlighed, understøtter billetsalg og formidler nye vinkler af orkestrets aktiviteter og nerve.
- At udvikle og publicere indhold på sociale medier med afsæt i vores målgrupper og koncertprogram
- At følge op på kommunikationens resultater og bruge erfaringerne til at forbedre kommende indsatser
- At bidrage til booking og salg af koncerter gennem målrettet kommunikation og kontakt til arrangører
- At løse mere praktiske opgaver som projektkoordinator på udvalgte projekter
- At udvikle vores kommunikationsstrategi sammen med orkesterchefen
- At deltage i kontormøder og hjælpe med fælles opgaver omkring vores koncertaktiviteter.
Du skal vælge os fordi…
- Du får mulighed for at sætte dit faglige præg på orkestrets kommunikation og være med til at udvikle, hvordan vi når vores publikum
- Du bliver en del af en åben og samarbejdende kulturinstitution, der arbejder med koncertvirksomhed, formidling og talentudvikling på tværs af genrer og aktører
- Du kommer til at formidle alt fra skole- og ældrekoncerter til kunstneriske udviklingsprojekter for et mangfoldigt publikum
- Du bliver en del af en lille administration, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og løfter i flok
- Du får indflydelse og mulighed for at følge dit arbejde fra den første idé til mødet med publikum.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 30 timer om ugen. Cirka to tredjedele af arbejdstiden går til kommunikation og booking, mens cirka en tredjedel går til projektkoordinering.
- Fleksible arbejdstider. Arbejdet foregår primært på Vester Allé 15 i Aarhus. Aften- og weekendarbejde i forbindelse med koncertaktiviteter må påregnes i begrænset omfang. Der er mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen.
- Der er tale om en fastansættelse med 5 ugers betalt ferie + 5 ferie/fridage pr. år og almindelige kommunale vilkår i forhold til barsel, barnets sygedag, løn under sygdom osv.
- Løn på baggrund af kvalifikationer. Arbejdsgiverbetalt pension er på 12,9%.
Ansøgning og ansættelse
Send din ansøgning og CV til signe@ajazz.dk senest søndag d. 25. oktober 2026 kl. 12.00. Vedlæg også gerne et par eksempler på kommunikation du har arbejdet med, og beskriv kort din rolle i arbejdet.
Samtaler afholdes tirsdag d. 27. oktober eller onsdag d. 28. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte orkesterchef Signe Bisgaard (signe@ajazz.dk).
* Vi opfordrer alle egnede kandidater til at søge. Vi følger en ansættelsesproces som forsøger at minimere påvirkning af ubevidste bias i forbindelse med udvælgelse og samtaler.