Studerende til SoMe-kommunikation på Københavns Universitet

Vil du være med til at profilere Danmarks største universitet over for uddannelsessøgende til KU’s bachelor- og kandidatuddannelser? Kan du lave indhold, som potentielle og nuværende studerende kan have glæde af? Har du lyst til at arbejde med planlægning, opsætning og indholdsproduktion af annoncer og opslag på Facebook og Instagram?

Vi søger dig, der kan være med til at drive og videreudvikle KU’s Facebookside Studerende på Københavns Universitet  og KU’s Instagramside KUstudieliv med 21.000 følgere.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Lave indhold – herunder video, billeder og grafik - til Facebook og Instagram
  • Finde og have kontakt med profiler til takeovers på KUstudieliv
  • Overvåge kommentarer på Facebook og Instagram

Vores studenter er en vigtig del af vores team, og du får selvstændige ansvarsområder og mulighed for at lave udviklingsopgaver. Derfor hører vi meget gerne, hvis du har et område, du synes, vi kunne kommunike-re endnu skarpere til KU’s kommende eller nuværende studerende. Et format til vores sociale kanaler, en ny platform eller noget tredje.

Hvem er du?

  • Du studerer på en videregående uddannelse og har minimum 1 år tilbage på dit studie.
  • Du kender dine sociale medier og ved, hvad der virker på dem.
  • Du er idérig, kreativ og skriver korrekt dansk.
  • Du kan optage og redigere korte videoer i Premiere Pro CC, Final Cut eller andet videosoftware.
  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver.
  • Du tager initiativ og ansvar og er ikke bange for at spørge om det, du ikke ved.
  • Du er fleksibel i forhold til vagter og kan arbejde ca. 12 timer om ugen.

I din ansøgning skal du komme med en – eller flere – idéer til opslag på hhv. vores Instagram- og Facebookside.

Hvem er vi?

Optagelse & Kommunikation varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser fra rekruttering og uddannelsesinformation over studievejledning til behandlingen af ansøgninger om optagelse. Vi bor centralt i København i universitetets hovedbygning på Frue Plads, lige ved Nørreport.

I hverdagen kommer du til at indgå i et kommunikationsteam på 12 personer, hvoraf 3 er studenter. Vi er et fagligt ambitiøst team, hvor hjælpsomhed, sparring og god humor vægtes højt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være på 12 timer pr. uge og bliver planlagt i samarbejde med dig. Tiltrædelse midt i maj 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Minimumstimelønnen er 132,24 kr.

Du bliver lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Vil du vide mere om stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte SoMe manager Tobias Rasmussen-Kihl på tlf. 21 32 85 64, mail tlk@adm.ku.dk, eller faglig koordinator Ursula Bendtzon på tlf. 93 20 95 92, mail udb@adm.ku.dk.

Send din ansøgning via jobsiden Administrative & forskningsunderstøttende stillinger – Københavns Universitet (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Ansøgningen skal være os i hænde senest 10. maj 2023. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Ansættelsessamtaler vil finde sted umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SØG STILLINGEN