Studieleder for rytmiske uddannelser
Har du lyst til at være med til at skabe rammerne for en meningsfuld og tidssvarende uddannelse i rytmisk musik
8000 Aarhus C
Så søger Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) snarest muligt en studieleder for de rytmiske uddannelser i Aarhus. Studielederen har det daglige ansvar for driften og udviklingen af de rytmiske uddannelser. Afdelingen består af uddannelserne Rytmisk Musik (RM), Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) samt Almen Musikledelse (AM). Der er ca. 120 studerende på afdelingens uddannelser, 20 fastansatte undervisere og ca. 40 timeansatte undervisere.
Afhængigt af profilen på den kommende studieleder, vil det være muligt at tilpasse opgaveporteføljen, herunder hvilke uddannelser der indgår.
DJM er i gang med at implementere en strategi, der fokuserer på kunstnerisk medborgerskab. Den nye studieleder bliver en central medspiller i virkeliggørelsen af denne strategi gennem udvikling af uddannelserne i samspil med omverdenen, studerende og undervisere.
Stillingen er placeret i DJM’s afdeling i Aarhus. Der må påregnes online deltagelse i møder og andre aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere.
Hvad vil det sige, at være studieleder? Som studieleder er du glad for at arbejde intensivt med de praktiske forudsætninger for et godt uddannelsestilbud. Det betyder, at du tager ansvar for timefagfordelingen og den løbende opfølgning på undervisningen gennem evalueringer, samt håndterer pludseligt opståede situationer, der er en del af et dynamisk uddannelsesmiljø. Derudover har studielederen budgetansvar i samarbejde med administrationen og et tæt samarbejde med studieadministrationen om den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Du evner at kommunikere med undervisere og studerende, samarbejde med den øvrige ledelse og studienævnet om at sikre kvaliteten af afdelingens uddannelser. Du tager ansvar for et godt og trygt studiemiljø, og sikrer gennem en empatisk og vedholdende personaleledelse et godt arbejdsmiljø på afdelingen.
Du tager ansvar for rekruttering af undervisere i samarbejde med den øvrige ledelse og faciliterer undervisernes samarbejde og inddragelse i det daglige arbejde.
Hvad skal du kunne? Du skal have en faglig baggrund indenfor rytmisk musikudøvelse og/eller musikpædagogik.
Du skal kunne dokumentere erfaringer og resultater med komplekse administrative opgaver, samt tale og skrive engelsk på godt niveau.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.
Studielederen refererer til rektor og har faglig sparring med vicerektor
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rektor Claus Olesen på tlf 5117 6456, mail clol@musikkons.dk eller vicerektor Keld Hosbond på tlf 5117 6461, mail keho@musikkons.dk
Alle med de fornødne kvalifikationer opfordres uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist Mandag den 11. oktober 2021 kl. 20.00.
Ansættelsessamtaler vil finde sted 15. oktober 2021
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien