Stylist
Hos Society of Lifestyle søger vi en Stylist til vores Style-afdeling. Som stylist skal du stå for den daglige vedligeholdelse af vores showroom, STUDIO Home, og tage ansvar for fotostyling på ét af vores in-house brands. Du vil blive en central del af den daglige gang i vores showroom samt en vigtig del af vores knivskarpe Foto-team.
Om jobbet
Som Stylist hos Society of Lifestyle får du to vigtige opgaver inden for både showroom styling og fotostyling.
Det er en af dine fornemmeste opgaver at sikre, at STUDIO Home hver dag er i perfekt stand - lige fra indretning og dekoration til pasning og pleje af planter. Desuden er du ansvarlig for, at vores kunder får en unik og fantastisk oplevelse hver gang, at de besøger os i vores showroom.
Din anden, vigtige, opgave er at sikre fotostyling for ét af vores in-house brands, herunder ligger produktstyling i vores eget fotostudio og på location samt øvrige praktiske opgaver i forbindelse med fotostyling. Du vil være en vigtig, kreativ sparringspartner og idéudvikler for vores kreative team.
Stillingen som Stylist inkluderer ca. 30 årlige rejsedage, tidlige morgener og sene aftener i forbindelse med større begivenheder eller photoshoots.
Du bliver en del af et team på fem personer med reference til vores Foto & Style Responsible. Igennem hårdt arbejde og passion arbejder vi sammen om at nå vores fælles mål.
Arbejdsopgaver/Showroom styling
- Daglig vedligeholdelse af showroom
- Ansvarlig for lager, budget og bestilling af varer til showroom
- Assistere ved events i STUDIO, herunder åbent hus, workshops, kundeevents samt PR og presseevents
Arbejdsopgaver/Fotostyling
- Ansvarlig for fotostyling på ét af vores 4 in-house brands
- Kreativ medansvarlig i samarbejde med vores Foto & Style Responsible
- Udvikling af moodboards i henhold til brandets DNA
Om dig
Du er selvstændig og indtager rollen som vært for kunder med den største naturlighed og er en dygtig event-planner og koordinator. Du motiveres af at yde den bedste service og gennemfører dine opgaver med omhu og flid. Du tager ansvar for egne opgaver, arbejder selvstændigt med et fantastisk overblik og skarp struktur.
Kreativitet falder dig naturligt, og du er en æstetiker, der lever og ånder for at style produkter, så de inspirerer og rykker modtageren. Du har stor forståelse for, hvordan man igennem styling kan understøtte et produkts kommercielle værdi. Du er perfektionist og stræber altid efter det perfekte udtryk. Du gør en dyd ud af at holde dig opdateret på tendenser i livsstilsbranchen og brænder for at skabe gode stemninger og skønne rum internt i organisationen.
Dine dage vil ofte variere, og derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv arbejde i et innovativt miljø, hvor du hurtigt tilpasser dig og tager initiativ. Vi har travle perioder med højt tempo og mange deadlines, så det er rigtig vigtigt, at du formår at bevare overblikket og kan håndtere periodisk pres uden at miste modet. Du har altid et godt overblik, formår at planlægge din tid og sætter det tempo, som arbejdsopgaven kræver.
Kompetencer
- Relevant uddannelse
- Minimum 5 års erfaring med styling i livsstilsbranchen
- Erfaring med kunderelationer, styling og service
- Detaljeorienteret
- Omstillingsparat og fleksibel
- Kommercielt mindset
- Flydende i engelsk
Vi tilbyder
Society of Lifestyle er en ambitiøs og dynamisk organisation, hvor personligt ansvar og engagement har afgørende betydning. Du bliver en del af en sund, familieejet virksomhed med stærke værdier om ærlighed, passion og innovation.
Society of Lifestyle har et konstant fokus på at skabe rammerne for, at hver enkelt medarbejder kan udvikle sig både fagligt og personligt, mentalt og fysisk og dermed skabe en hverdag og organisation i balance. Dette gøres igennem fællesskab, hvor man støtter hinanden, vækster hinanden og skaber en fælles fremtid.
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi modtager meget gerne din portfolio af egne projekter sammen med din ansøgning og dit CV.