Tekstforfatter
Har du en skarp pen og godt øje for målgruppen?
Vi har brug for en skarp skribent, der sætter en ære i at arbejde benhårdt for at hjælpe danske virksomheder med at få succes i Dubai, på verdens største Verdensudstilling til dato.
Du tænker målgrupper naturligt ind i alt du skriver, og leger flydende og ubesværet med differentieret vægtning uden at kompromittere vores Tone of Voice – som du i øvrigt selv er med til at definere.
Du har helt styr på din patos og logos og kan lirer nyhedstrekanten af, hvis du bliver vækket midt om natten. Dit sprogbrug, retskrivning og semantik er naturligvis overlegen og du har fået lette tics over både sproget og tegnsætningen i dette opslag.
Du arbejder naturligvis hurtigt, effektivt, systematisk – og formår at eksekvere. Du forstår ubesværet hensigter og mål og omsætter dem til praktiske tekster med opbyggelige frames og forstår humoren i påstanden om, at vi ikke anvender negationer.
Du kommer til at arbejde helt eller delvist med
- Kernefortællingen omkring den danske deltagelse ved Verdensudstillingen
- Content til samtlige vores kontaktpunkter
- Du bliver en nøglefigur i vores kommunikationsafdeling
- Research på alt
- Korrekturlæsning
- Kommunikation i ordets bredeste forstand, på tværs af organisationen og både eksternt og internt
I tillæg hertil, vil det være en STOR fordel, hvis du har godt styr på sociale medier og kan supplere som redaktør her – jo bredere funderet du er her, jo bedre.
Om dig
- Vi forventer at du er en can & will do medarbejder
- Du har mod på at lære nyt, hvis du ikke kan det i forvejen
- Du er fleksibel, og kigger ikke på klokken i.f.t. en deadline
- Du har en høj grad af selvstændighed, uden at være en solorytter
- Du kan eksekverer og forstå at teori er fint, men praksis er bedre
- Du er parat til at knokle
Vi tilbyder dig
- En enestående chance for at arbejde med verdens 3. største event
- En attraktiv arbejdsplads
- Super gode kollegaer
- Mulighed for hurtigt avancement
- Du skal som udgangspunkt arbejde fra vores hovedkontor i Aalborg
Vores marketingsafdeling består pt af 2 fuldtidsansatte der sammen med deres øvrige kollegaer, løser vores opgaver
Løn
Startløn på kr. 24.000 pr. mdr. samt bonus for resultaterne af din indsats.
Bonus er bestemt af vores kollektive succesniveau, og målet er mindst 100.000 i 2021.
Sådan søger du
Klik på linket herunder, hvor du også har mulighed for at uploade din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter, for eksempel portefølje.
Om Danish Business Pavilion
Danish Business Pavilion modtog i 2019 den officielle licens for Danmarks deltagelse ved Verdensudstillingen EXPO2020 Dubai, som afholdes fra 1. oktober 2021 til 31. marts 2022. Vi har på kort rekordtid etableret en hurtigvoksende organisation og påbegyndt den fysiske opbygning af den danske pavillon. Vi arbejder agilt med målsætning om at være handlekraftige og løsningsorientererede. Organisationen har kontorer placeret i både Danmark (Aalborg) og Dubai.
Besøg verdensudstillingen.dk for at se hvordan virksomheder kan deltage på den danske pavillon.
Du kan også besøgeExpo2020dubai.dk for at udforske vores online univers og alle deltagende virksomheder på den danske pavillon.
Når vi har modtaget din ansøgning vil du blive kontaktet indenfor få dage.