Tenor-sanger i Kingos Kirke

Kingos Kirke på Nørrebro søger tenorsanger
Stillingen som tenor i kirkekoret ønskes besat 1. oktober eller snarest derefter.

Kingos kirkes kirkekor består af fire sangere (SATB), alle i 30’erne, skolede i klassisk sang og med forskellige musikuddannelser bag sig. Vi søger en sanger, som kan indgå i vores faste kvartet, og gerne også kan bære en solistisk stemme. Vi arbejder med en slank kammerkorklang.

Vi forventer at du:
· At du behersker din sangstemme godt og kan indgå som tenor i en kvartet.
· Er punktlig og møder velforberedt
· At du er en god nodelæser og kan synge enklere korstemmer fra bladet
· At du behersker god tekstudtale på dansk
· At du har lyst til at bidrage musikalsk til kirkens gudstjenester og kirkelige handlinger

Vi tilbyder:
· Stor fleksibilitet i arbejdet og frihed til at kombinere stllingen med andet arbejde
· Et ambitøst arbejde om musik og gudstjeneste
· Deltagelse i spændende korprojekter
· Mulighed for at synge solistisk
· En stor og velsyngende menighed, der sætter pris på smuk musik.
· Et behageligt og entusiastisk fællesskab om arbejdet.

Kirkekoret medvirker ved højmessen kl. 10 på søn- og helligdage. Der er normalt korprøve kl. 9:20. Der er også i gennemsnit 4 hverdagsgudstjenester månedligt, som fordeles efter en turnusordning. Desuden er der en række engelsksprogede gudstjenester fordelt over året og herudover kirkelige handlinger som dåb, vielser og bisættelser.
Koret udvides til dobbeltkvartet på større helligdage. Der er større korprojekter nogle gange om året, og mulighed for at medvirke solistisk.

Aflønning sker pr. tjeneste efter taksterne: Højmesser: 720 kr. Hverdagsgudstjenester: 440 kr. Kirkelige handlinger: 400 kr. Herudover ydes et fast månedligt løntillæg på 400 kr. og yderligere tillæg for solistisk medvirken. En månedsløn ligger i gennemsnit på omkring 6000,- kr. Der gives desuden 12,5 % af lønnen i feriepenge.
Send ansøgning og CV til mail tbh@km.dk senest fredag den 20. september 2024. Foresyngning og samtaler afholdes i uge 39 i Kingos Kirke, Bragesgade 35, 2200 København N. Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte organist Troels Brøgger Hansen på 30 33 70 71 eller tbh@km.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.