Thyregod Skole søger en dygtig musiklærer

Er du udviklingsorienteret, og har du gode relationskompetencer, er du allerede godt på vej til at blive en del af Thyregod Skoles forpligtende fællesskab.

 Om jobbet Vi søger en musiklærer fra 1. marts 2021 eller snarest derefter. Timerne er placeret fra 1. – 6. klasse.  Vi forventer af dig

  • At du er læreruddannet med fagligheden i orden.
  • At læring, dannelse og trivsel er selvfølgeligt i dit arbejde med børn og unge.
  • At du er teamplayer.
  • At du har lyst og mod på at reflektere over egen praksis.
  • At du er god til at skabe relationer.
  • At du er initiativrig og igangsættende.
  • At du har evne og vilje til konstruktiv samarbejde i en VI – KULTUR.  

Vi tilbyder dig

Thyregod Skole er placeret i en landsby i den nordlige del af Vejle Kommune. Vi ligger i cykelafstand til skøn natur, som vi ofte bruger, og har et godt samarbejde med lokalesamfundet.  Vi har ca. 320 skønne og livlige børn og unge fra 0. til og med 9. klassetrin.

Vi ønsker, at Thyregod Skole er kendetegnet ved, at fællesskabet er et vigtigt omdrejningspunkt for børn og unges læring, dannelse og trivsel. Vi ser indbyrdes relationer som en forudsætning for læring og trivsel. Derfor er det vigtigt for os, at vi møder hinanden anerkende og respektfuldt. I forhold til vores børn og unge ser vi forældrene som den vigtigste samarbejdspartner.

Vi arbejder hele tiden med at blive dygtigere som skole og SFO, og vi arbejder derfor med begreber som: dialog, gennemsigtighed, tillid og inddragelse. Du vil møde ca. 40 engagerede kolleager, som hver dag er med til at gøre en forskel. Som ny på Thyregod Skole vil vi tilbyde dig en mentorordning fra første arbejdsdag.  

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.  

Flere oplysninger

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Michael Frimoth Hansen på tlf. 24 98 53 26 eller skoleleder Malene Søgaard Engelbredt på tlf. 40 75 81 40. Du kan læse mere om os på   https://thyregodskole.aula.dk/  

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag 22. januar 2021. Ansættelsessamtaler holdes onsdag 27. januar 2021.  

Børne- og straffeattest

Vi indhenter børne- og straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter. Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/ (Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4f2d09b)