Timelærere til RMC – Komposition
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) søger timelærere til undervisning inden for fagområdet Komposition, bacheloruddannelserne Musiker, Komposition og Musikproduktion.
1437 København K
Inden for en række understøttende fagområder på konservatoriets bacheloruddannelser gennemføres undervisningen i form af tematiserede moduler.
Hvert år sammensætter konservatoriet et udbud af tematiserede moduler, hvis faglige tematikker bedst muligt understøtter de aktuelle studerendes uddannelse som skabende og udøvende musikere.
Ét tematiseret modulforløb omfatter holdbaseret undervisning på mindre hold med 3 timers ugentlig undervisning pr. semester; en timelærerstilling vil omfatte 30 undervisningstimer pr. semester.
Undervisningen gennemføres inden for den på forhånd skemalagte flade onsdage i tidsrummet kl. 13:00-15:50 eller torsdage i tidsrummet kl. 12:30-15:20 i efteråret 2022 i ugerne 35-39 og 43-47, og i foråret 2023 i ugerne 8-12 og 16-21.
Stillingerne er tidsbegrænsede for studieåret 2022/2023, og ønskes besat pr. 15. august 2022.
Der søges for studieåret 2022/2023 nu timelærere inden for nedenstående tematikker til tematiserede moduler inden for fagområdet Komposition på bacheloruddannelserne Musiker, Komposition og Musikproduktion:
1. Komposition i elektroniske formater
Et modul som fokuserer på anvendelsen af diverse musiksoftware/-hardware i den kompositoriske proces.
2. Sangskrivning
Et modul som fokuserer på komposition af både tekst og musik, gerne med udgangspunkt i cowriting og samskabelse.
Ansøgere skal som en del af ansøgningen udarbejde konkret forslag til modulbeskrivelse for hvordan undervisningen inden for en - eller flere - af de udbudte tematikker kan realiseres.
Læs mere om uddannelserne i studieordningen for bacheloruddannelsen Musiker, studieordningen for bacheloruddannelsen Komposition og studieordningen for bacheloruddannelsen Musikproduktion
Om stillingerne
Timelærerstillingerne omfatter undervisning i det pågældende fag med tilhørende forberedelse. Desuden medvirker timelæreren normalt som intern censor indenfor fagområdet, hvilket aflønnes særskilt.
Vurdering af ansøgerne
Ved konservatoriets vurdering af ansøgerne lægges der vægt på ansøgernes forslag til modulbeskrivelse samt på ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning. Timelønnen er kr. 643,45 (niveau 1.4.2022) pr. undervisningstime inkl. forberedelse, hvortil der kommer feriegodtgørelse på 12,5%. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.
Ansøgning
Ansøgningen skal alene bestå af:
- Ansøgers forslag til modulbeskrivelse; Komposition. Denne del udfyldes online når stillingen søges. Vær opmærksom på at ansøgningen kan gemmes undervejs og således ikke nødvendigvis skal udfyldes på én gang.
- Kort CV, omhandlende ansøgers faglige og undervisningsmæssige profil. Max. antal anslag: 5.000.
Ansøgning og bilag skal sendes elektronisk senest mandag den 30. maj 2022.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til fagansvarlig Anders P. Jensen på apj@rmc.dk
Oplysninger om RMC kan findes på www.rmc.dk.
Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at være en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik, der uddanner fremtidens kunstneriske innovatorer. RMC opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien