Tjener
Vi søger tjenere til Restaurant Kokkeriet på Kronprinsessegade i København med start hurtigst muligt.
Vi tilbyder en arbejdsplads med beliggenhed i hjertet af København, spændende og alsidige arbejdsopgaver og dygtige kollegaer. Som tjener på Kokkeriet vil du blive en del af et dedikeret team og blive involveret i flere aktiviteter, der skal være med til at styrke og forbedre vores restaurant.
Vi søger en dygtig tjener, der besidder følgende kvaliteter:
- Dygtig vært, der får gæsterne til at føle sig velkomne, trygge og glade
- Forstår at gæsten er i højsædet
- Har et godt overblik
- Er smilende og madglad
- Er ambitiøs på egne og restaurantens vegne
- Taler godt engelsk
Vi tilbyder:
- Viden om, hvordan man kører fuld service på en Michelin-stjernet restaurant
- Et indblik i, hvordan køkkenet fungerer
- Viden om dansk gastronomi
- Vinundervisning og vinsmagning ved lejlighed
- Et venligt arbejdsmiljø
Kokkeriet har beliggenhed i Nyboders charmerende kvarter i en af Københavns smukke, gamle bygninger. På Kokkeriet er vores mål at holde fast i det danske køkken; derfor serverer vi høj gastronomi i fortolkning af klassiske såvel som nye danske retter. Kendt smag i ukendt kontekst.
Hvis denne stilling kunne være noget for dig, så send din ansøgning via linket ”Søg jobbet online”. Eventuelle spørgsmål sendes til sammy@kokkeriet.dk.
Der vil blive kaldt til samtaler løbende.