Tønder Kulturskole søger musiklærere

Tønder Kulturskole søger musiklærere til forskole og indskoling samt tromme-/slagtøjsundervisning

Forskole-/Indskolingslærer:

Tønder Kulturskole søger en forskoleskolelærer i musik med tiltrædelse 1. september eller efter aftale.
Der er to ugentlige arbejdsdage med undervisning i forskole og indskoling og evt. børnekor i 2. klasse. Hvis du kun kan den ene dag, er vi åbne for at ansætte to forskole-/indskolingslærere, så dagene kan fordeles. 
Vi søger en forskole-/indskolingslærer med relevant uddannelse og erfaring.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

•    Undervisning af kulturskolens musikhold 0. kl., 1. – 2. klasse 
•    Undervisning af børn i kommunens daginstitutioner
•    Deltagelse i diverse koncerter med hold i løbet af sæsonen
•    Musikundervisning på privatskole i Tønder (1. – 3. klasse). 2-lærer ordning
•    Evt. undervisning i kor 2. klasse i kommunens 2. klasser (Åben Skoleprojekter)
Ansættelse på 7,4 eller 14,8 timer om ugen.
Tiltrædelse 1. september 2022, eller efter aftale.

Tromme-/slagtøjslærer:
Tønder Kulturskole søger en tromme-/slagtøjslærer med tiltrædelse 1. september eller efter aftale.
Der er sammenlagt en ugentlig arbejdsdag med undervisning i trommer.
Vi søger en trommelærer med relevant uddannelse og erfaring. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
•    Undervisning af trommeelever på alle niveauer 
•    Opbygning af slagtøjsundervisning, som er nyt for Kulturskolen
•    Deltagelse i diverse koncerter med elever i løbet af sæsonen
•    Indgå i samarbejde med dine musikskolekollegaer omkring tromme- og eller slagtøjselevers deltagelse på sammenspilshold.
Ansættelse på 7,4 timer om ugen.

Om Kulturskolen
Tønder Kulturskole er en arbejdsplads, hvor vi vægter medarbejdertrivsel og godt kollegialt samarbejde højt. Vi har til huse i en flot gammel bygning fra 1875, som netop nu bliver renoveret med lækre undervisningslokaler og flotte fællesarealer.  Vi underviser både på Kulturskolen i Tønder, i afdelingen i Løgumkloster og ude på kommunens mange daginstitutioner og skoler. 

Om dig
Vi forventer, at vores nye kollegaer:
•    Er udadvendte og imødekommende 
•    Har gode evner inden for pædagogik og didaktik
•    Har undervisningserfaring, gerne både med solo- og holdundervisning
•    Er nysgerrige på nye udfordringer og møder dem med en positiv indstilling
•    Har lyst til samarbejde med kollegaer omkring undervisning, koncerter og projekter
•    Er engagerede og initiativrige
•    Har erfaring med eller er nysgerrige på samarbejdet med folkeskolerne

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse den 1. september 2022, eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen som forskole-/Indskolingslærer, er du velkommen til at kontakte Musikskolesouschef Jytte Sørensen på tlf.: 2055 0264.  
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen som tromme-/slagtøjslærer, er du velkommen til at kontakte kulturskoleleder Henrik Thaysen Dam på tlf.: 2055 0265. 
 
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag til: kulturskolen@toender.dk

 Den skal være os i hænde senest mandag den 1. august 2022, kl. 12.00.
Ansøgere udvælges og indkaldes til samtale i løbet af uge 31. Samtalerne vil også foregå i den uge.

Læs mere om Tønder Kulturskole på: kulturskolen.toender.dk