TV 2 Lorry søger ambitiøs og innovativ redaktør
Vil du sætte den journalistiske dagsorden i hovedstadsregionen?
Opgaven er simpel, men svær: Skab opsigtsvækkende, vigtig journalistik til gavn for alle de borgere, der bor i hovedstadsområdets 34 kommuner. Vores ambitioner er skyhøje. Vi vil lave journalistik, der styrker borgernes viden og gør dem i stand til at handle på et oplyst og nuanceret grundlag. Vi bliver på vores historier, til de er løst.
Gruppen, der løfter den svære opgave, og du skal stå i spidsen for, er forproduktionsgruppen, der består af syv videojournalister og en fotograf. De leverer dagligt nyheder til alle vores platforme, TV, web, Facebook, Instagram og YouTube. Så med den rette historie kan vi nå bredt ud til de to millioner mennesker, der bor i vores område.
Vi håber at finde en redaktør, der er spillende træner. En redaktør, der tager teten med at finde historier, sender ansøgninger om aktindsigter afsted, idéudvikler med reporterne og samtidig har fred med at lade reporterne løbe med historierne og bylinen.
TV 2 Lorry sætter en ære i at opdyrke egne historier på alle platforme. Det stiller store krav også til forproduktionsgruppen og ikke mindst til dens redaktør.
Gruppen har blandt andet afdækket skandalen om Lennarts død, der fik Albertslund kommune til at iværksætte en advokatundersøgelse. Den har afsløret, at kiosker sælger lattergas til børn, at politiet ikke gør noget ved cykeltyverier, selvom ejeren ved, hvor den dyre ladcykel er, og gruppen stod bag den omfattende og vedholdende dækning af sommerens planer om at udlede spildevand i Øresund.
Vi tilbyder:
- Et mediehus der ved, at nyhedsbegrebet konstant udvikler sig, og hvis vi skal forblive relevante, skal vi medudvikle os
- En stilling som sjældent er ledig, og som du selv kan få stor indflydelse på, hvordan du vil forvalte
- En ambitiøs redaktion: Vi vil være bedst til regionale nyheder, vi har fokus på løsninger og vigtige historier, man kan bruge til noget i sin egen hverdag
- Adgang til platforme som virkelig kan sætte en dagsorden med de rette nyheder
- En sjov og afvekslende hverdag, hvor der er plads til en stor grad af selvtilrettelæggelse af egen arbejdstid
- En arbejdsplads med et godt miljø og mange sjove og dygtige kolleger
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Redaktør- og lederuddannelse
Du:
- Er ambitiøs med din journalisti
- Er en dygtig og vedholdende journalist, der ikke kan lade være med at grave opsigtsvækkende historier frem
- Elsker at sætte dagsordener
- Holder fast i de gode og vigtige historier
- Ser og holder af alle de muligheder, der ligger i at arbejde med et public service-medie
- Har rigtigt meget på hjerte og ser muligheder alle steder
- Er modig og er ikke bange for at tage chancer
- Har redaktørerfaring eller en stor drøm om at blive redaktør
- Har kendskab til TV-mediet
TV 2 Lorrys platforme:
Vi og hele vores branche er midt i en spændende forvandling, og vores brugere flytter sig hele tiden. Vi er nødt til at følge med, hvis vi skal skabe værdi for dem. Og det skal vi. Alle platforme har deres eget publikum og dermed deres berettigelse.
Vi arbejder løbende på tværs af platforme med at finde nye veje til dialog og inddragelse. To begreber, der for os er afgørende for at skabe betydning - også i årene frem.
Yderligere information:
Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg. Men vi opfordrer alle til også at tage hjemmearbejdsdage i Covid-19s skygge.
Du får titel af redaktør for journalistiske satsninger. Har du spørgsmål, så kontakt nyhedschef Ninna Kokholm på niko@tv2lorry.dk, tlf. 20 70 30 73.
Send din ansøgning senest 2.4.2021 til job11@tv2lorry.dk Vi behandler ikke ansøgninger, der indeholder CPR-numre. Vi holder samtaler løbende.
Vi forventer, du begynder så hurtigt som muligt.
Privatlivspolitik:
Her kan du se vores privatlivspolitik for jobansøgere: https://www.tv2lorry.dk/privatliv-job
TV 2 Lorry er et mediehus i konstant udvikling. Vi arbejder hele tiden på at nå flest mulige af de to mio. mennesker i hovedstadsområdet med historier målrettet TV, web, Facebook, Instagram, YouTube og Twitter.
TV 2 Lorry er en af otte regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt TV til danskerne. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg og herfra dækker de godt 90 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er primært finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med kulturministeriet.
Online dato:17-03-2021
Ansøgningsfrist:02-04-2021 kl. 23:59