Tværfløjtelærer
Vi søger initiativrig og udadvendt lærer til undervisning i tværfløjte og sammenspil
Ishøj
Ansættelsesomfanget er på ca. 6/37. Skemaet er placeret om tirsdagen. Derudover er der møder, elevkoncerter og diverse andre arrangementer i løbet af undervisningsåret, som indgår i ansættelsesgraden.
Om dig
Du møder dine kollegaer og eleverne med entusiasme og empati og forstår at tilrettelægge din undervisning ud fra den enkelte elevs niveau og ønsker. Som en selvfølgelighed akkompagnerer du dine elever på klaver i undervisningen. Du er udadvendt, nysgerrig og åben over for nye måder at undervise på og har lyst til at indgå i tværfaglige samarbejder og udviklingsprojekter.
Derudover er du uddannet fra konservatoriet og har erfaring med:
- undervisning af børn, unge og voksne fra begynder til videregående niveau
- gruppe- og soloundervisning
- undervisning i folkeskolen (hvis ikke du har erfaring med det, skal du have lyst og mod på det)
- sammenspil
- genremæssig bredde
Om os
Ishøj Kulturskole er en dynamisk kulturskole i stor udvikling. Vi tilbyder undervisning til alle aldersgrupper. Vi har stort fokus på det tværfaglige samarbejde både internt i kulturskolen, men også på tværs i kommunen og med andre kommuner. Vi prioriterer samarbejdet mellem lærerne højt og forventer, at alle deltager aktivt i det faglige kollegiale samarbejde og arbejder for kommunens overordnede mission: Vi er til for borgeren og det kommunale fællesskab.
Løn efter overenskomst mellem KL/FMM.
Yderligere oplysninger
Kan fås hos kulturskoleleder Anna Daub Svanholt på tlf. 20789965 eller souschef Gitte Sivkjær på mail: gsi@ishoj.dk. Ansøgning, bilag, cv, eksamensbeviser, udtalelser m.v. sendes via linket senest den 25. juni 2021 . Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Anna Daub Svanholt
Tlf.: 20789965
Gitte Sivkjær
Tlf.: 40265418
Tlf.: 43576040
Ansøgningsfrist:
25. juni 2021
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien