Tværfløjtelærer til Vallensbæk Musikskole

Mener du også, at alle burde opleve glæden ved at spille musik og indgå i musikalske fællesskaber?
-Vi søger pr. 1. august 2025 en tværfløjtelærer til vores dejlige musikskole i Vallensbæk.

Ansættelsesgraden er på 7,5/37 med mulighed for udvidelse, ud fra ansøgers øvrige kompetencer.

Om os:
Vallensbæk Musikskole er en velfungerende musikskole med hyggelige rammer i to ældre villaer lige ved Vallensbæk Skole og de grønne områder ved landsbyen. Det er også her, hvor størstedelen af undervisningen foregår. Vi har en fremtrædende position i byens kulturliv og er et af kommunens kulturelle fyrtårne. Vi samarbejder bredt med både skoler og dagtilbud og har en god dialog med byens borgere og gode relationer til de øvrige institutioner i kommunen.

Vi søger:
-En engageret og fagligt dygtig fløjtelærer til at undervise i tværfløjte på Vallensbæk Musikskole, som er uddannet på konservatorieniveau eller tilsvarende.

-En underviser med lyst til at nytænke og udfordre de ”normale” undervisningsrammer. Du kan bidrage med ny energi, idéer og personlighed til både elever og kollegaer.

-En kollega som har lyst til at indgå i skolens lærerstab med godt humør og ikke går af vejen for at tage ansvar og udvise initiativ. Du er derfor klar til at bidrage og involvere dig i samarbejdet med kolleger på tværs af både instrumenter, fag og afdelinger.

Fakta:
Musikskolen består af 15 dedikerede musikundervisere, en administrativ medarbejder og musikskoleleder. Vi har en sæson på i alt 35 undervisningsuger. Stillingen indeholder pt. 8 fløjteelever. 

Jobbet indebærer:
Mindst én ugentlig fast undervisningsdag i eftermiddags- og aftentimerne som pt. ligger om fredagen. En forventning om deltagelse i personalemøder (ca. 6 onsdage fra kl. 11.00-13.30), pædagogiske dage, arrangementer og koncerter som vil være indeholdt i stillingen.

Aflønning:
Aflønning vil ske efter ”Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere” med udgangspunkt i 7,5/37 ugentlige timer. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 4. juni 2025 kl. 12.00, og du kan forvente afslag eller indkaldelse til samtale i løbet af uge 24.

Ansøgninger modtages kun igennem HR manager (se link)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Ansættelsessamtale: Torsdag d. 26. juni mellem kl. 10.00 – 13.00.