Uddannede pædagoger
Til lille børnehave med super sammenhold
Vi er glade for vores arbejdsfællesskab. Brænder du også for at arbejde med børnehavebørn – at skabe meningsfyldte læringsrum for alle børn, både i små grupper og i et større fællesskab? Så kom og leg med os!
Om jobbet
Rosenborg Frihavn børnehaves afd. 3 søger to nye kollegaer, som begge er uddannede pædagoger. Vi søger både en pædagog til en 37 timers stilling og en til en 30 timers stilling.
Du må gerne være nyuddannet, men også gerne have erfaring. Når bare du har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os, arbejde med de styrkede læreplaner samt vægte udvikling og nærvær hos det enkelte barn højt.
Vi er en lille børnehave normeret til 22 børn og samlet uden stueopdeling, hvilket giver et tæt og solidt sammenhold blandt både børn og voksne. Vi deler ofte børnene i mindre grupper, hvilket giver os mulighed for at arbejde med forskellige aktiviteter afhængigt af alder og interesser. Børnehavens størrelse giver os en unik mulighed for at skabe en tryg og rar hverdag for alle parter, og det er en af de helt store styrker ved afdelingen.
Oven i hatten får du gode kollegaer, som elsker deres arbejde. En flok dygtige pædagoger og dedikerede medhjælpere, der alle som én brænder for arbejdet med børnene - og ikke mindst samarbejdet for at skabe en god hverdag for og med vores dejlige unger. Vi nyder også godt af en engageret forældregruppe, som sætter et godt samarbejde samt en god og tæt dialog med både personale og ledelse højt.
Vi har ikke en decideret legeplads, men til gengæld en hyggelig gård, hvor vi har både børnecykler, plantekasser, telt og mange andre udendørs aktiviteter til rådighed. Vi benytter os dagligt af områdets legepladser (Classens have og Livjægergades legeplads), og vi tager ofte (gerne 1 gang hver uge) på længere ture ud af huset. Vi benytter i høj grad turene ud af huset i det pædagogiske arbejde, og disse bliver ofte indarbejdet som en del af de både ugentlige og længerevarende fagligt funderede temaer, vi arbejder med. Noget, som du naturligvis også får mulighed for at være med til at planlægge og påvirke.
Fysisk er der spillerum at arbejde i og med i hverdagen. Selve afdelingen består af et grupperum, et legerum, køkken, kontor, garderobe og badeværelse. Fysisk ligger børnehaven i forbindelse med Frihavn kirken, og det giver os en unik mulighed for at benytte kirkens lokaler. Vi har bl.a. adgang til et dejligt stort lokale, hvor vi kan lave fx rytmik og yoga, men også større begivenheder som fx teaterstykker med børnene. Har du gode idéer eller særlige kundskaber, ville vi elske at få endnu flere sjove, udviklende og spændende aktiviteter i gang i disse lokaler og andre steder i børnehaven.
Om dig
- Du er uddannet pædagog.
- Du har lyst til at indgå i en lille personalegruppe.
- Du kan bidrage aktivt i udviklingen af vores pædagogiske praksis og omsætte teori til praksis.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du møder børn og forældre med en anerkendende tilgang.
- Du er ansvarsbevidst og kan være en del af et team, som arbejder med en tydelig daglig struktur.
- Du har lyst til at arbejde med et inkluderende børnemiljø.
Om os
- Vi er en lille afdeling med 22 børn og 5 personaler.
- to 37 t pædagog-stillinger
- en 30 t pædagog-stilling
- en 37 t pædagogmedhjælper-stilling
- en kombineret køkken/medhjælper-stilling på 37 timer/ugentlig. - Vi har åbent mandag-torsdag fra kl. 7.00-16.45 og fredag 7.00-16.
- Vi er som den ene af fire mindre børnehaveafdelinger del af et større arbejdsfællesskab. Det giver os mange muligheder. For eksempel giver det os en høj faglig kvalitet at kunne arbejde på tværs af afdelingerne.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingen direkte på mobil 23 37 27 66. Du kan også kontakte leder Doris Larsen og souschef Pernille Keller på tlf. 23 37 08 17.
Se mere om os her.
Stillingerne ønskes besat 15. august 2021 eller snarest derefter.
Ansøgning
Ansøgning sendes via knappen 'Søg jobbet online'. Vi tager samtaler løbende.
Hører du ikke fra os, er det fordi, du ikke er kommet i betragtning til jobbet.