Underviser i blokfløjte til Odense Musikskole

Odense Musikskole søger en engageret og fagligt velfunderet lærer, der kan undervise i blokfløjte tre dage om ugen på både begynder- og øvet niveau.

Om jobbet
Undervisningen foregår dels centralt på Odense Musikskole og dels decentralt på forskellige skoler i Odense Kommune og er pt. fordelt på ugedagene således:

  • Mandage på Risingskolen og Odense Musikskole. Solo- og hold- (2-4 elever sammen) elever i blokfløjte og blokfløjtesammenspil. Tidsrum for undervisning ca. kl. 14.00-20.30
  • Tirsdage på Odense Friskole. Solo- og hold- (2-4 elever sammen) elever i blokfløjte og blokfløjtesammenspil. Tidsrum for undervisning ca. kl. 14.00-18.00
  • Onsdage på Hunderupskolen. Solo- og hold- (2-4 elever sammen) elever i blokfløjte og blokfløjtesammenspil. Tidsrum for undervisning ca. kl. 13.30-17.00

Derudover skal der afvikles et antal koncerter samt et antal møder efter nærmere aftale. Der ligger fx personalemøder den første fredag i hver måned.

Undervisningstidsrummet varierer på de forskellige ugedage som angivet ovenfor.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2022. Der er afsat tid til forberedelse og fælles lærermøder i uge 31, og undervisningen begynder i uge 32.

Der er tale om en fast stilling med en ansættelsesgrad på 22,2/37. Du kan søge en eller flere dage. Angiv i din ansøgning hvilke ugedage, du søger om. Hver arbejdsdag er på 7,4/37 timer.

Om dig
Vi forventer, at du har:

  • Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
  • Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
  • Gerne erfaring fra tidligere musikskoleundervisning
  • Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere

Vi tilbyder 

  • Ca. 70 musikskolekollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Fast tilknytning til akustisk faggruppe på Odense Musikskole

Om os 
Odense Musikskole tilhører organisatorisk Børn- og Ungeforvaltningen og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne i Odense Kommune. Odense Musikskole har ni partnerskabsskoler, hvor vi er til stede med undervisning både i skoletiden og i fritiden.

Læs mere om musikskolen på www.odensemusikskole.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Uffe Most på 63 75 85 95 eller mail umo@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag 30. maj 2022. Vi forventer at afholde samtaler fredag 10. juni 2022 om eftermiddagen.