Underviser i cello og sammenspil ved Kulturskolen Viborg

Er du passioneret cellist og har et bankende hjerte for at formidle til børn og unge?

Har du lyst til at arbejde sammen med andre kunstnere i et udviklingsorienteret, kreativt miljø?

Baggrund, fakta og profil
Kulturskolen Viborg består af følgende kunstarter: Musik, Billedkunst & Design og Scenekunst.

Vi beskæftiger 50 medarbejdere, heraf 40 på musik.

Vi søger en cellist med en musikfaglig uddannelse fra konservatorium el.lign. og gerne en medarbejder, som er udøvende musiker. Du skal have solid erfaring og interesse i at undervise børn/unge i alle aldre og på alle niveauer og vægter det kunstneriske og pædagogiske aspekt i undervisningen ligeværdigt.

Den gennemsnitligt ugentlige arbejdstid fastlægges efter aftale på ca. 14 timer pr. uge.

  • Du evner at tilrettelægge undervisningen og egen forberedelse på egen hånd og sikrer en regelmæssig og positiv dialog med hjemmet og kulturskolens øvrige interessenter. Du tager aktivt medansvar for fortsat tilgang af nye elever og arbejder vedholdende på at skabe forøget interesse for kulturlivet i Viborg Kommune.
  • Du tager afsæt i elevens potentiale og udvikler dette med god progression i undervisningen samt møder eleven, hvor denne er menneskeligt, fagligt og socialt.
     

Ansvarsområde, organisering og referenceforhold
Som lærer i cello og sammenspil refererer du til Kulturskoleleder Palle Friborg Kjeldgaard. Du indgår i vores strygerteam, hvor der er 3 medarbejdere. Arbejdsopgaverne kan bestå af følgende:

  • Gennemgående underviser på grunddel i cello og sammenspil.
  • Undervisning i samarbejde med uddannelsesinstitutioner - f.eks. folkeskoler mv.
  • Lærer for MGK-elever og elever på talentlinje.
  • Decentral undervisning i Viborg Kommune.
  • Medskabende i udviklingen af kulturskolens faglige og pædagogiske indhold og generelle trivsel.
  • Samarbejde med andre linjer på kulturskolen.

Yderligere information
For yderligere information kan du kontakte Kulturskoleleder Palle Friborg Kjeldgaard på 87873664.
Link til Kulturskolen Viborg: https://www.kulturskolenviborg.dk/

Løn og ansættelsesforhold 
Løn og ansættelse jf. Overenskomst for musikskoler mellem KL og FMM.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest uden anmærkninger, og der skal fremvises straffeattest.

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 13, 2023.
 

Kørekort:

B(Almindelig bil),