Underviser i fagot og sammenspil til Odense Musikskole

Odense Musikskole søger en engageret og fagligt velfunderet lærer, der kan undervise i fagot og sammenspil en dag om ugen ved Odense Musikskole.

Om jobbet
Undervisningen foregår i lokaler ved musikskolens samarbejdspartner Henriette Hørlücks Skole (Slotsvænget 3, 5000 Odense C) sammen med et team af musikskolelærere. Arbejdstiden ligger om tirsdagen fra ca. 11 – 19, og undervisning starter ca. kl. 13.00. Der er tale om både solo- og gruppeundervisning i fagot, og undervisning af et sammenspilshold/orkester.

Derudover skal der afvikles et antal koncerter samt et antal møder efter nærmere aftale. Der ligger fx personalemøder på 8-9 fredage i løbet af året (den første fredag i hver måned).

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2023.

Der er tale om en fast stilling med en ansættelsesgrad på 7,4/37 timer.

Om dig
Vi forventer, at du har:

  • Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
  • Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
  • Gerne erfaring fra tidligere musikskole
  • Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere

Vi tilbyder 

  • En god arbejdsplads med socialt og fagligt godt miljø og ca. 70 musikskolekollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Fast tilknytning til et skole-team med 6 andre undervisere (et team af lærere der fast underviser på Henriette Hørlücks Skolen), samt tilknyt til orkesterfaggruppen med 15-20 undervisere

Om os 
Odense Musikskole tilhører organisatorisk Børn- og Ungeforvaltningen og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne i Odense Kommune. Odense Musikskole har ni partnerskabsskoler, hvor vi er til stede med undervisning både i skoletiden og i fritiden.

Læs mere om musikskolen på www.odensemusikskole.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Uffe Most på 6375 8595 eller mail umo@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 7. november 2022. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 25. november 2022 om formiddagen.