UX designer til Velliv

Brænder du for at udvikle nyskabende og brugervenlige B2B og B2C selvbetjeningsløsninger, der kan formidle et svært budskab på en letforståelig måde? Og ønsker du at arbejde i et innovativt og kreativt miljø, hvor du er en del af alle UX-discipliner? Så er du lige den, vi søger.

Vores ideelle kandidat 

  • Kan planlægge, udføre og evaluere brugertests, i samarbejde med de interessenter, der er relevante i fht den løsning, der arbejdes på
  • Kan lave hurtige prototyper til test
  • Er forandringsparat, tør kaste sig ud i noget nyt og ikke er bange for at fejle
  • Er god til at samarbejde og åben for input fra såvel kunder, interessenter og kollegaer
  • Er god til kommunikation og formidling – og er flydende på dansk i skrift og tale samt behersker engelsk på forretningsniveau
  • Har min. 3 års relevant erfaring 

Bonus hvis du har 

  • Erfaring med at planlægge og facilitere design sprints
  • Erfaring med at Figma eller lignede prototype værktøjer
  • Erfaring med Eyetracking

Vi tilbyder 

  • En afdeling med et ungt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone
  • Et job med stor indflydelse på hvordan opgaverne bliver løst
  • En bred vifte af opgaver, på tværs af vores fem udvikling teams og resten af huset
  • En virksomhed baseret på værdierne Omsorg, Ordentlighed og Optimisme
  • Fokus på den gode work life balance
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • God overenskomst og pensionsordning inkl. sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Konkurrencedygtig løn

Vores arbejdsmetoder
I Digital Udvikling er vi ca. 25 ansatte, med kompetencer indenfor digital produktudvikling, UX/UI, kunstig intelligens, digital test og pension. Vi arbejder med kundeinvolverende udvikling ud fra Design Thinking og korte designsprint baseret på Google Venture metoden og benytter os af datadrevne kundeindsigter, bl.a. gennem eyetrackingtest og product-research værktøjer. Vi arbejder efter samme principper som en start-up, hvor idéer hurtigt omsættes til prototyper og kundetestes inden vi bygger og lancerer en MVP. Vi samarbejder løbende med Copenhagen Fintech og andre startuphubs for at afprøve nye innovative løsninger. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send os endelig dit CV, en kort ansøgning og evt. et portfolio hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du høre mere kan du kontakte Digital Udviklingsdirektør Christine Loft Hunderup på christine.loft.hunderup@velliv.dk.

Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her Velliv, Pension & Livsforsikring A/S - Dit Pensionsselskab

Vi ser frem til at høre fra dig!