Venue Direktør til Københavns Kulturcenter

Vil du være med til at videreudvikle og positionere en koncertsal på Nørrebro, så den bliver en af byens foretrukne venues?

Med en stor koncertsal på Nørrebro med et siddende publikum på op til 900 drømmer vi stort. Vi ønsker at være et af Københavns foretrukne mellemstore venues, når det kommer til foredrag, konferencer og koncerter.

Faciliteterne har eksisteret i over 25 år, hvor det til dagligt ligger lokaler til en af landets største frikirker – Kirken i Kulturcenteret. Med nærområdets rivende udvikling, er det dog nærliggende, at salen også i højere grad bliver udnyttet som hjem til byens kulturarrangementer i ugens løb. Derfor ønsker vi at investere i at opgradere den 1.000 kvm store sal, så den i højere grad er attraktiv til udlejning. Og vi ønsker at ansætte en leder med forretningssans og erfaring fra branchen, som drømmer om at stå i spidsen for et venue med stort potentiale.

Opgraderingen af Københavns Kulturcenter som venue, kommer blandt andet til at omfatte en rebranding, herunder navneskifte, som du som Venue Direktør kommer til at få en vigtig rolle i. Tiltrædelse til stillingen er snarest.

 

Opgaver

  • Ansvarlig for at lægge en strategi for Københavns Kulturcenter, som kan lægge grundlaget for en sund forretning.
  • Ansvarlig for at opbygge en forretning, som giver en god bundlinje. Det vil blandt andet omfatte opsøgende salgsarbejde overfor relevante arrangører.
  • Overordnet ansvarlig for planlægning og værtskab i forbindelse med afholdelse af arrangementer.
  • Indgå i et samarbejde om løbende opgraderinger af salen til at møde potentielle kunders behov og ønsker.

 

Ønskede kvalifikationer

  • Du kender til markedet og har relevant erfaring med drift af venues, konferencecentre el.lign.
  • Du har forretningssans og stærke strategiske evner, hvor du formår at positionere os rigtigt i markedet.
  • Du er entreprenant, energisk og har masser af gå-på-mod til at ”sparke døre ind” hos potentielle arrangører og samarbejdspartnere.
  • Det er en fordel, hvis du har forståelse for den tekniske side af at drive et venue ift. lyd, lys m.m.

 

Om Københavns Kulturcenter

Københavns Kulturcenter ejes af Kirken i Kulturcenteret. Københavns Kulturcenter rummer foruden Kultursalen også en café med dertilhørende møde-/eventlokaler (Kant Event Space), som også udlejes. Den kommende Venue Direktør vil samarbejde tæt med bestyreren af Kant, bl.a. når det gælder forplejning.

Læs mere om faciliteterne på www.kulturcenter.dk

 

Ansøgning

Send din ansøgning til job@kulturcenter.dk med din motivation for at søge stillingen. Deadline for ansøgning er den 5. december 2023 klokken 12.00. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rigtige kandidat.

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Julie Osias: julie.osias@kulturcenter.dk - +45 60 13 24 29.